Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Saml sundhed og ældre i ny sundhedsreform

Ældre Sagen har sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer sendt åbent brev til regeringen med fælles opfordring til at samle sundheds- og ældreområdet i en ny sundhedsreform.

Der er brug for en gennemgribende og ambitiøs sundhedsreform, der for alvor kan løse de nuværende problemer med manglende sammenhæng for både patienter og personale.

Sundhedsstrukturkommissionens analyse er klar: Det delte myndighedsansvar gennem patienternes forløb hindrer sammenhæng i opgaveløsningen og øger risikoen for kassetænkning, hvor hver myndighed fokuserer på egne opgaver og eget ansvar.

Derfor opfordrer Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer i fællesskab regeringen og Folketingets partier til at samle ansvaret for drift og udvikling af sundheds- og ældreområdet, inkl. plejehjem.

Det er afgørende, at ansvaret for hele kæden af sundheds- og omsorgsindsatser samles under samme myndighed.

Sidst opdateret 21.10.2024