Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Samvær og støtte

Samvær og støtte sammen med Ældre Sagens frivillige

Find aktiviteter nær dig

Vil du finde en aktivitet, du kan opleve sammen med andre, er der mange muligheder. I hele landet arrangerer Ældre Sagens lokalafdelinger aktiviteter og arrangementer, du kan deltage i.

Der er nærmest ingen grænser for, hvad du kan finde af aktiviteter i vores 215 lokalafdelinger over hele landet.  

Klik på kortet og find en aktivitet i nærheden af dig, der falder i din smag. Du kan deltage som dig selv eller sammen med fx din ægtefælle eller gode venner. Mange af arrangementerne og aktiviteterne kan du deltage i, selv om du ikke er medlem af Ældre Sagen.

Klik på din region og se, hvad der er af muligheder i nærheden af dig.

Kom og vær med

Du kan se alle aktiviteterne i oversigten, hvor du kan søge på din kommune.

Søg alle aktiviteter her

Gå-med-ven – få en at følges med

Er du enlig, og har du ikke modet til at møde op til en aktivitet alene? Synes du, det er svært at møde op, måske fordi det hele er så nyt, og der er så mange mennesker?

Eller måske kender du en, der har svært ved at komme ud af den ene eller anden årsag – så er der er mulighed for at få en hjælpende hånd.

Mange af Ældre Sagens lokalafdelinger tilbyder det, vi kalder "Gå-med-ven". Det er en person, der kan gå med til aktiviteter eller ud på indkøb eller noget helt tredje. 

Læs om gå-med-venner

Sidst opdateret 17.07.2024