Ældre Sagens Hjertesager
Ældre Sagens Hjertesager sætter fokus på emner der optager os og bekymrer os.
Vi rusker op i sager der glemmes og overses. Og vi belyser holdninger og erfaringer, der fortjener at blive påskønnet.
I studiet forholder eksperter og erfaringskilder sig til vigtige emner, der berører os alle.
Det kommer til at handle om hjemmepleje, aldersdiskrimination, delirium, depression, ensomhed, økonomi, velfærdsteknologi – og meget mere.
Vært Irene Manteufel
Hver fjerde vil blive på arbejdsmarkedet
Hver fjerde dansker vil gerne blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og flere fortsætter også efter pensionsalderen.
For mange seniorer må arbejdet gerne være fleksibelt, og det skal helst være mindre end 37 timer om ugen.
Hvordan folk kan skrue sådan et arbejdsliv sammen - og hvordan det kan lade sig gøre - det handler denne udgave af Hjertesager om.
Medvirkende:
Peter Hagedorn-Rasmussen, arbejdslivsforsker og konsulent i Team Arbejdsliv.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Når digitalisering skaber frustrationer
Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering.
Desværre har næsten hver tredje dansker problemer med at klare sig i digitaliseringen, og mindst en halv million er helt hægtet af.
Det er der mange, der er rasende eller ulykkelige over, og det er frustrerende for det enkelte menneske, men også et problem, når vi samtidig har en kontrakt om, at velfærdssamfundet er for alle.
Medvirkende:
Jakob-Sorgenfri Kjær, journalist og forfatter til bogen ”Kig Op”, der handler om de konsekvenser digitaliseringen kan have.
Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Ældre Sagens forslag til finansloven
Der er mange, der gerne vil sætte deres fingeraftryk på finansloven, når den hvert år skal forhandles.
Ældre Sagen er blandt dem, der hvert år sender et finanslovforslag til politikerne, og denne udgave af Hjertesager handler om de fire punkter, der er på tapetet i år (2024).
Gæst i studiet er vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, han giver også eksempler på, hvad det tidligere er lykkedes Ældre Sagen at få igennem.
Hvem har gavn af velfærdsteknologi?
Robotstøvsugeren er den største kendis fra velfærdsteknologien - næst efter den, er der flest der der har hørt om GPS til demensramte, skærmbesøg fra kommunen, teknologi til genoptræning og medicinrobotter.
Ting, der kan være en god hjælp i hverdagen, men kun 16% af befolkningen mener, at det er ældre, der har mest gavn af velfærdsteknologi i ældreplejen. Langt de fleste mener, at opfindelserne frem for alt gavner kommunerne.
Det viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, som er i tråd med en undersøgelse fra landets Ældreråd: Kun 17 procent af ældrerådene oplever, at det er de ældres livskvalitet, der vægtes højest når kommunerne ruller velfærdsteknologien ud.
Medvirkende:
Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd,
Dorthe Bjerremand Erichsen, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
De pårørende presses
Pårørende kaldes også velfærdssamfundets usynlige hær, og stadigt flere børn af voksne hjemmehjælpsmodtagere træder til for deres forældre.
En ny undersøgelse viser, at flere end 9 ud af 10 pårørende træder til, og at de oplever, at deres opgaver er vokset.
Undersøgelsen viser også, at dette pres belaster de pårørendes helbred mere.
Hvorfor er det blevet sådan? Og hvordan kan vi lette livet for de pårørende?
Medvirkende:
Tine Rostgaard, professor på RUC og ekspert i velfærd og ældrepleje.
Merima Ljubovic, konsulent i Ældre Sagen
Hvad glæder vi os til i Ældreloven?
Slut med minuttyranni, hvor der er afsat præcis fem minutter til et toiletbesøg, og slut med banegårde i hjemmet, hvor fremmede hjemmehjælpere farer ind og ud - det er noget af det, man kan skimte i horisonten, nu hvor vi nærmer os en færdig ældrelov.
Der er nemlig kommet en bred politisk aftale om, hvad der skal stå i loven.
Ældre Sagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen, giver et bud på, hvor meget man kan glæde sig til udvalgte punkter i loven, på en skala fra 1 til 10.
Ulighed i sundhed
Risikoen for at dø, før man er 75, er seks gange større, hvis man bor i Rødbyhavn, end hvis man bor i Gentofte.
Forklaringen kan ikke koges ned til, at man ryger mere og bevæger sig mindre i nogle sogne end i andre. Det er nemlig i høj grad statens og sundhedsvæsenets skyld at uligheden i sundhed er så markant.
Det mener denne udgaves medvirkende, som også har nogle bud på, hvad der kan gøres ved det.
Medvirkende:
Kristian Larsen, professor ved Institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forskningsleder i Center for sundhedsfaglig forskning på Rigshospitalet.
Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Pensionen halter bagefter
Mange pensionister kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen i en tid, hvor priserne fra inflationen stadig hænger ved varerne i supermarkedet.
Lønningerne har fået nogle nøk opad, så de kan følge med priserne, mens folkepensionen halter to år bagefter.
Ældre Sagen synes det er et problem, og for at forklare situationen, og fortælle hvad der bør gøres, deltager:
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen,
Claus Blendstrup, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Ny forskning om seniorer på arbejdsmarkedet
Arbejdsgivere er blevet bedre til at skabe gode rammer for seniormedarbejdere, så de bliver i jobbet i længere tid - og der er også flere, der ansætter folk over 55.
Samtidig er fordomme mod seniorer i arbejdssammenhæng stærkere end fordomme mod alle andre grupper af mennesker. Det viser ny forskning.
Medvirkende:
Lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
Professor Christian Albrekt Larsen, Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Den nye ældrereform
Tirsdag den 30. januar fremlagde regeringen sit udspil til den ældrelov, som vi har ventet på siden statsminister Mette Frederiksen lovede den i sin nytårstale for to år siden.
Regeringens udspil – også kaldet ældrereformen – handler om en større omlægning af ældreplejen. Nøgleordene er: selvbestemmelse, helhedspleje, faste teams i ældreplejen, mere tillid, mindre bureaukrati – og mange andre gode ting, som Ældre Sagen selv har anbefalet længe.
Til at udfolde Ældre Sagens mening om udspillet deltager chefkonsulent Per Tostenæs og vicedirektør Michael Teit Nielsen.
Svindlen breder sig
Digital svindel og telefonsvindel bliver mere og mere udbredt.
Flere og flere bliver kontaktet af folk, der udgiver sig for at være fx bankmænd, politifolk, eller fremmede på udkig efter den store kærlighed - men som i virkeligheden er kriminelle, der er ude på at støvsuge offerets bankkonti godt og grundigt.
I denne udsendelse kan du høre om de svindelnumre, der breder sig lige nu, og om hvordan du kan prøve at gennemskue det.
Medvirkende:
Niels Krøjgaard, ekspert i manipulation og psykologiske virkemidler
Louise Kambjerre Scheel, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen
Et dejligt måltid mad
Op imod 60 pct. af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring.
Hvis vi ikke hjælper dem med at spise mere og bedre, lider både sundheden og trivslen overlast.
Derudover kan god livskvalitet spare sundhedsvæsenet for et solidt milliardbeløb.
Medvirkende:Anne Marie Beck, diætist og seniorforsker på Herlev og Gentofte hospital
Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen
Palliation bør gives til alle med behov
Palliation er pleje og lindring til alvorligt syge mennesker i deres sidste tid.
Det er noget alle, i en sådan situation, har ret til. Men mange patienter dør, mens de venter - og ventetiden afhænger til dels af, i hvilken region af landet man bor.
Hvorfor er god palliation så vigtig? Og hvad skal der til, for at den gives til alle med behov for den?
Medvirkende:
Mogens Grønvold, overlæge og professor
Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen
Hvornår kører bussen?
Flere og flere busser forsvinder. For der er endnu en stor sparerunde i gang, hvor der nedlægges buslinjer og fjernes strækninger fra køreplanen over hele landet.
Det kommer især til at kunne mærkes i landdistrikterne - og her bor mange ældre, som nu mister muligheder for at komme omkring.
Medvirkende:
Lars Wiinblad, projektchef hos Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk
Marlene Riishøj Cordes, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Husk lige tandbørsten
Vores tandsundhed er vigtig, for det er ikke kun smilet eller tyggefunktionen, der kommer i farezonen, hvis man glemmer tandbørsten og udskyder tandlægen.
Dårlig mundhygiejne kan føre til sygdomme og øget dødelighed. Og stadigt flere ældre er i risikogruppen.
Det skyldes bl.a. at flere beholder deres tænder i længere tid – men det er ikke alle, der får passet dem godt nok.
Medvirkende:
Palle Holmstrup, professor emeritus ved Tandlægeskolen.
Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Sammen Mod Ensomhed
En ny ensomhedsstrategi - med navnet Sammen Mod Ensomhed - vil prøve noget nyt. Nemlig af FOREBYGGE ensomhed fremfor kun at prøve på at afhjælpe problemet, når det allerede findes.
Målet er at halvere antallet af ensomme inden 2040.
Hør eksempler på hvad strategien anbefaler, og i hvilke områder, der skal sættes ind.
Medvirkende:
David Vincent Nielsen, konsulent i Ældre Sagen med speciale i ensomhed.
Recept på omsorg fremfor antipsykotisk medicin
Mennesker med demens får alt for meget antipsykotisk medicin. Og det er et problem, for det kan være skadeligt og livstruende for demenspatienter.
En recept på bedre omsorg i stedet, kan derimod forbedre de demensramtes livskvalitet og forlænge livet for dem.
Men hvorfor stiger medicinforbruget, selvom Sundhedsstyrelsen fraråder det, og der er enighed om, at medicinforbruget skal ned? Og hvad er alternativerne?
Medvirkende:
Anneke Dapper Skaaning, demens-psykolog
Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Øger velfærdsteknologi velfærden?
Velfærdsteknologi er robotstøvsugere, personvaskemaskiner, intelligente bleer, medicinrobotter, samtalerobotter og meget mere.
Og der er politisk interesse for, at vi skal have mere velfærdsteknologi. For opfindelserne kan jo være med til at løse problemet med manglende hænder i ældreplejen.
Men øger velfærdsteknologien egentlig velfærden? Vil den tid, teknologien kan spare, blive brugt til anden og mere ”borgernær” pleje? Eller medfører velfærdsteknologien skjulte besparelser?
Medvirkende:
Thomas Ploug, professor i teknologietik ved Aalborg Universitet.
Dorthe Bjerremand Erichsen, jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Midlertidige sengepladser - er der en læge til stede?
Nærhed lyder trygt og godt, men det ER det ikke nødvendigvis, når sygehusene nedlægger flere og flere sengepladser, og patienterne kommer over i kommunernes midlertidige senge.
For her er der sjældent en læge til stede, og der er heller ingen medicinskabe, og sundhedspersonalet har ofte svært ved at få oplysninger om, hvad patienterne fejler.
Derfor er det ikke automatisk trygt for svækkede, ældre og multisyge, der er udskrevet fra sygehus uden at være raske - og som oven i købet oftest skal betale for at ligge på de kommunale pladser.
Medvirkende:
Sara Dyrman Elsøe, speciallæge i almen medicin og ph.d. Overlæge på medicinsk- og ældremedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Hvorfor er der brug for frivillighed?
Frivillighed kan være alt fra at organisere frikadellestegning og vandreture til at skabe fællesskaber, som hjælper andre og er med til at forbedre ting – som fx hjemmepleje eller sundhedstilbud i regionen.
Og det ER altså ikke bare for sjov - frivillighed er nødvendigt, og det er vigtigt for hele samfundet. Det mener begge gæsterne i denne udgave af Hjertesager, og vi skal høre dem forklare hvorfor, ligesom de også vil fortælle om de problemer, der skal løses for at der bliver med at være frivillige nok til alle mulige formål.
Medvirkende:
Anna Bjerre, formand i Frivilligrådet
Lars Linderholm, underdirektør i Ældre Sagen med ansvar for det frivillige arbejde.
Ældrelov 2 - en ældrepleje med tid til omsorg
Regeringen har fået et forslagskatalog til, hvordan en Ældrelov skal se ud.
Det er lavet ud fra diskussionerne i de ekspertgrupper og paneler - som Ældre Sagen også har deltaget i - som regeringen nedsatte for at få gode råd.
Der er udsigt til mange gode tiltag i en kommende Ældrelov. Men der er også områder, der stadig skal forbedres, hvis det står til Ældre Sagen.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, fortæller om de mange emner, Ældreloven kommer til at omfatte.
Medvirkende:
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.
Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet
Der er mange fordomme om folk, der ikke er helt unge. Og de bliver jævnligt modbevist. Men det hjælper bare ikke, specielt når vi zoomer ind på arbejdsmarkedet, hvor det stadig er svært at finde nyt job, når man er over 50.
Flere forskellige undersøgelser - dels af arbejdsgiveres praksis og ansøgernes oplevelser - viser, at mange bliver frasorteret på grund af alder.
Men hvorfor de negative forestillinger er så stærke? Det er blandt andet til diskussion i dette afsnit af Ældre Sagens Hjertesager.
Medvirkende:
Lars Larsen, professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet og Centerchef for Center for Livskvalitet i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
Thomas Holberg, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Pårørende - den usynlige hær
Man kalder pårørende for velfærdssamfundets usynlige hær. Og den er stor: Næsten hver fjerde dansker er pårørende til en ældre, som de hjælper.
Pårørende vil gerne hjælpe, men mange oplever, at det er forbundet med store omkostninger socialt, økonomisk, arbejds- og helbredsmæssigt at træde til gennem længere tid.
Medvirkende:
Lotte Kjærgaard Bloch, leder af plejecentrene Dragsbækcenteret og Klitrosen i Thisted.
Maria Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Ældrelov 1 - mennesket i centrum
Mennesket er ikke i centrum i den nuværende lovgivning, i de områder, der handler om ældre. Og regeringen har igangsat, at vi får en ny ”ældrelov”.
Men hvorfor bliver mennesket overset i dag, med de love vi allerede har for ældreområdet?
Hvordan kan det blive bedre? Og hvorfor er det vigtigt med ”kaffe først”?
Medvirkende:
Bjørn Kassøe Andersen, social iværksætter og tidligere direktør i virksomheden Lokalpleje.
Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Mænd - fra førertrøje til baghjul
Flere og flere mænd trænger til at komme ud og se nogle andre mennesker.
Og det er især mænd over 60, det drejer sig om.
Antallet af enlige mænd vokser, og de dårligst stillede - enlige mænd - er den gruppe, der har den allerkorteste levetid.
Medvirkende:
Svend Aage Madsen, psykolog og Forskningsleder, formand for Forum for Mænds Sundhed.
Lars Berg Schovsbo, konsulent i Ældre Sagens frivilligafdeling med ansvar for at skabe fællesskaber for mænd.
Om seniorer på arbejdsmarkedet
Så snart man er fyldt 55, er det svært at få et ny job, hvis man bliver arbejdsløs.
Og sandsynligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet bliver mindre med alderen, selvom man er fleksibel og flittig med jobansøgningerne.
Men det kan der gøres noget ved. Du kan i denne podcast høre forslag til hvordan seniorer får bedre betingelser for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.
Og du kan høre historien om 62-årige René, der mistede sit job for et år siden – men som stædigt forsøger at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Om mental sundhed
Psykisk sygdom blandt ældre bliver tit overset. Så mange ældre går med fejlbehandlede – og ubehandlede – mentale lidelser.
Symptomerne bliver ofte mistolkede som noget, der ”bare” følger med det, at komme op i årene.
I denne podcast kan du høre bud på, hvilken viden der mangler om ældres mentale sundhed – og hvad vi kan gøre ved det.
Og du kan høre en beretning om Viggo, der bliver ramt af en depression, der forandrer hans liv fra det ene øjeblik til det andet.
I programmet medvirker gerontopsykolog Mads Greve Haaning og Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
Om ensomhed
Ensomhed er værre for livskvaliteten end både skilsmisse, depression og diverse alvorlige sygdomme. Det viser en ny undersøgelse.
Og man kan dø af ensomhed. Ensomme lever i snit 6-9 år kortere end mennesker, der ikke er ensomme.
Du kan høre om hvorfor problemet er så stort og alvorligt. Og du får nogle bud på hvad vi som samfund kan stille op. Hvad kan organisationer – som fx Ældre Sagen –gøre for at hjælpe ensomme, og forebygge ensomhed.
Du kan også høre en beretning fra nogle mennesker, der er ensomme af forskellige grunde – og som er ved at gøre noget ved det.
I programmet medvirker Christine E. Swane, kultursociolog og direktør i Fonden Ensomme Gamles Værn og David Vincent Nielsen, ensomhedskonsulent i Ældre Sagen.
Om hjemmeplejen
Antallet af svækkede ældre, uden hjemmehjælp, er steget med 50 pct. i løbet af 10 år. Og hvis man er så heldig at få hjælp, er den skåret helt ind til benet.
Men hvorfor er minutterne til hjemmehjælp så sparsomme og udmålte? Og hvorfor opgiver en del borgere simpelthen at bede om hjælp – selvom den er tiltrængt?
Du kan høre Ældre Sagens forslag til at gøre hjemmeplejen værdig og omsorgsfuld.
Og du kan høre en beretning fra en, der var hjemmehjælper før i tiden – hvor der var tid til at skrælle kartofler, hvis der var behov for det.
I programmet medvirker Malene Nørskov Bødker, ph.d. i folkesundhedsvidenskab og Per Tostenæs, seniorkonsulent i Ældre Sagen.
