Ny analyse: Pensionister hårdest ramt af inflationen

Inflationen har ramt danske pensionister særligt hårdt.

Det bekræfter en ny analyse udarbejdet for Ældre Sagen af HBS Economics.

Den viser, at folkepensionisterne har oplevet en større nedgang i realindkomsten end lønmodtagerne i løbet af de seneste års høje inflation.

Pensionisters realindkomst er i gennemsnit faldet med lidt over 7 pct. fra 2020 til 2023, mens lønmodtagernes realindkomst i gennemsnit er faldet med 4 pct.

Udviklingen i realindkomsten fortæller, hvor langt lønnen rækker sammenlignet med tidligere år.

Lavere forbrug end lønmodtagere

Analysen giver også et indblik i forbruget blandt forskellige grupper af folkepensionister, og hvordan deres forbrug adskiller sig fra lønmodtagernes.

De nye tal viser, at pensionister i gennemsnit har et lavere samlet forbrug i kroner og øre end lønmodtagere, og pensionister bruger i gennemsnit en større del af deres indkomst på faste udgifter og husholdning.

Læs også: Analysen 'Folkepensionisters økonomi og konsekvenser af de seneste års prisstigninger' i fuld længde

Fremryk reguleringen nu

Tallene viser med al tydelighed, at der er behov for at give pensionisterne en økonomisk håndsrækning hurtigst muligt.

Ældre Sagen foreslår at fremrykke reguleringen af folkepensionen og alle andre forsørgelsesydelser – herunder bl.a. også førtidspension og SU – så ydelserne forhøjes med 5 pct. point ud over den almindelige regulering.

Forhøjelsen skal ske indtil købekraften er tilbage på normalt niveau.

– Vi får nu bekræftet, at inflationen har sat pensionisterne tilbage rent økonomisk sammenlignet med lønmodtagerne. Den skævvridning vi ser, er her stadig, og den hører ikke op uden handling, siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Regulering to år forsinket

At pensionisternes realindkomst i gennemsnit er faldet mere end lønmodtagernes skyldes to ting.

Dels at pensionister i snit bruger en større del af deres indkomst på fødevarer og energi, hvor der har været store prisstigninger.

Dels at reguleringen af pensionen er to år bagefter lønudviklingen. Det betyder, at folkepensionister først får glæde af lønstigninger på det private arbejdsmarked to år efter lønmodtagerne.

Et princip, der fungerer, når pris- og lønudviklingen er stabil, men giver store udfordringer nu.

Læs også: Om folkepensionisters økonomi

7 ud af 10 fik ikke inflationshjælp

Godt 70 pct. af de danske pensionister modtager ikke ældrecheck, fordi de enten har en for høj disponibel indkomst eller en likvid formue, der ligger over grænsen på 95.800 kr. i 2023.

De har derfor ikke modtaget inflationshjælp på 2.500 kr. i 2022 og 7.500 kr. i 2023.

Analysen viser, at de folkepensionister, der har en lav indkomst, men som har en formue, der ligger lige over grænsen for at kunne få ældrecheck, er allerhårdest ramt af inflationen.

En formue over ældrecheckgrænsen betyder nemlig langtfra, at ens økonomi er rustet til at stå imod prisstigninger på eksempelvis fødevarer og husleje.

– Den her gruppe af pensionister står i en meget vanskelig situation. De har ikke modtaget inflationshjælp, og de er ikke nødvendigvis i en situation, hvor de kan bruge af deres opsparing, siger Bjarne Hastrup.

Læs også: ATP og folkepension er systemets sikkerhedsseler