Fremtidsstudiet - Alderens mangfoldighed

Vi lever i et samfund, der hylder ungdommen og frygter alderdommen. Men på trods af, at man med alderen oplever flere tab, dårligere helbred og mindre overskud, så er livstilfredsheden generelt høj for 50+ årige.

I Fremtidsstudiet ligger livstilfredsheden på 8,2 ud af 10. Forklaringen kan være, at man med alderen bliver bedre til at tilpasse sig livets forhold og til at kompensere for de begrænsninger man oplever.

Forpligtelser og dårligt helbred foringer livstilfredsheden

De 50-59-årige ligger lidt lavere med 7,9, når det handler om livstilfredshed. Det kan skyldes, at det er et krævende årti for mange, hvor forpligtelser i forhold til arbejdsliv, gamle forældre, børn og børnebørn kan være svære at jonglere.

For de ældre, hvor helbredet er dårligt, er livstilfredsheden på 6,7, og for dem, der oplever ensomhed, er den nede på 5,5.

Nære relationer betyder mest for 50+

På trods af at vi lever i en tid med stort fokus på individualisering, karriere og selvrealisering, er det stadig de nære relationer, som familie og venner, der er vigtigst for aldersgruppen 50+.

Fremtidsstudiet viser, at syv ud af ti peger på familielivet på spørgsmålet om, hvad der gør dem lykkelige. Det skyldes, at familien er vores livsvidner, der følger os i livets op- og nedgange og i mange af livets mest betydningsfulde øjeblikke.

Venner har næsten lige så stor betydning for, hvem vi er, og hvordan vi har det.

Livet er fuldt af muligheder

87 pct. i målgruppen 50+ mener i høj grad eller i nogen grad, at livet er fuldt af muligheder. Andelen er højst blandt de +65-årige, og det kan hænge sammen med, at flere i denne gruppe er gået på pension og har mere tid til sig selv.

27 pct. svarer i Fremtidsstudiet, at dårligt helbred er en hindring for, at de kan gøre, hvad de vil, mens 39 pct. ikke føler, at der er nogle hindringer.

For de ældste er det helbredet, der begrænser dem, mens det for de yngste er tid og økonomien.

Vores fokus på personlig frihed vokser

I Fremtidsstudiet 2021 svarer 47 pct., at friheden til at vælge gør lykkelig, mens andelen i de tidligere studier, 2010 0g 2015, lå på 40 pct.

Det er en interessant og mærkbar udvikling, som kan være med til at underbygge en dobbelt tendens – nemlig at de nære relationer, som familien og venner, fortsat vægtes højt, men at vores fokus på selvbestemmelse og personlig frihed samtidig vokser.

Alder og erfaring giver færre bekymringer

Vi bliver mindre bekymrede med alderen, og det er især de ældste (85-89 år), der har lært ikke at bekymre sig om ting, som ikke kan ændres. I resten af målgruppen 50+ er der heller ikke den store bekymring at spore.

79 pct. er i nogen eller i høj grad enige i, at de ikke bekymrer sig så meget om de ting, de ikke kan lave om på.

Læs hele kapitlet om ældre og livskvalitet i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Der er flere faktorer, der påvirker, hvordan vi oplever vores alder. Det er et samspil mellem genetiske, miljømæssige og sociale faktorer, der også påvirkes af livsstil, sundhedsadfærd og helbred.

Mange af os har også forskellige opfattelser af alder og aldring.

Vi har fået bedre levevilkår

Der er flere grunde til, at vi føler os yngre, end vi er. Vi oplever nemlig en positiv udvikling i relation til gode leveår blandt ældre i Danmark.

Igennem anden halvdel af det 20. århundrede er dødeligheden blandt ældre faldet markant i lande med høj indkomst.

Det skyldes blandt andet, at den ældre befolkning har oplevet bedre levevilkår og medicinske behandlingsmuligheder. Vi bliver altså ikke kun ældre, men oplever også de ekstra leveår som gode.

Særligt de yngste føler sig yngre

Halvdelen (51 pct.) af 50-89-årige føler sig yngre, end de er. Det gælder især aldersgruppen 50-69 år. Det kan skyldes, at kun få i denne aldersgruppe oplever funktionsnedsættelse og aldersrelateret sygdom.

Knap halvdelen (45 pct.) af de 75-84-årige føler sig også meget eller lidt yngre end deres kronologiske alder.

Det synes at vidne om, at både den mentale og fysiske kapacitet i de to aldersgrupper er stor.  

Dårligt helbred trækker ned

Hos aldersgruppen 85-89-årige findes den største andel af dem, der føler sig ældre. Det kan blandt andet hænge sammen med, at 88 pct. vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt.

Selvom vi længe har talt om sund aldring, vidner en rapport fra Sundhedsstyrelsen om en kompleksitet – nemlig at udviklingen i de ældste danskeres sundhed de seneste år ikke udelukkende har været positiv.

Fremtidsstudiet afspejler også kompleksiteten ved at vise, at der er stor forskel på forskellige grupper af ældre, og at selvom størstedelen fx føler sig yngre end deres kronologiske alder, findes der samtidig en betydelig andel, der er mindre godt stillet.

Læs hele kapitlet om alder i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Vi lever længere i Danmark. Bare siden Fremtidsstudiet 2010 er middellevetiden for en nyfødt i 2021 steget fra 79,5 år til 81,5 år.

Det er positivt, men det er samtidig vigtigt, at de ekstra leveår er gode. For et godt helbred giver livskvalitet og er med til at gøre os lykkelige.

Vi frygter især sygdom og afhængighed af andre

De fleste af os (71 pct.) frygter for sygdom i fremtiden, mens 49 pct. frygter at blive afhængige af andre. Og 26 pct. frygter for utilstrækkelig pleje.

De 85-89-årige er dem, der har mindst frygt for sygdom (58 pct.), afhængighed og utilstrækkelig pleje.

Det kan skyldes, at de ældste aldersgrupper er kommet til et sted i livet, hvor sygdomme er en realitet og noget, de har lært at leve med.

Kvinder frygter sygdom mere end mænd (kvinder: 73 pct. og mænd: 69 pct.). Det samme er tilfældet med afhængighed af andre og utilstrækkelig pleje. Det kan blandet andet skyldes, at kvinder lever længere end mænd.

Frygten for fremtiden er stigende

Det er især frygten for sygdom, der har været stigende siden 2010, hvor 61 pct. svarede, at de frygtede sygdomme, mens det i 2021 gælder 71 pct.

Den store opmærksomhed på presset i sundhedsvæsenet kan være svaret på, hvorfor vi frygter, at der ikke er nok ressourcer til os. Frygten for ensomhed er også steget fra 16 pct. i 2015 til 21 pct. i 2021.  

Langt de fleste 50+ danskere har et godt helbred

Fremtidsstudiet viser, at de 50-89-årige generelt vurderer, at de har et godt helbred. Knap 79 pct. vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller fremragende, mens 22 pct. omvendt vurderer det som mindre godt eller dårligt.  

Helbredet medfører begrænsninger

Det er især de +80-årige, der oplever begrænsninger i det daglige. 15 pct. svarer, at de er meget begrænsede i deres daglige aktiviteter på grund af deres helbred, mens det gælder for syv pct. af de 50-59-årige.

I 2021 svarer 63 pct., at de slet ikke oplever at være begrænsede i daglige aktiviteter på grund af helbred. I 2015 var tallet 56 pct.

Selvvurderet helbred og helbredsmæssige begrænsninger

Knap fire ud af 10, der er meget begrænsede af deres helbred, har et dårligt selvvurderet helbred. Det samme gælder for to pct. af dem med et fremragende helbred.

Det ser ud til, at alder i sig selv ikke er den primære årsag til begrænsninger i daglige aktiviteter, men at det i højere grad handler om helbred.

Dårligt helbred har haft konsekvenser under Corona-pandemien

Dataindsamlingen til Fremtidsstudiet er gennemført mellem to Corona-nedlukninger, og de interviewede er blevet spurgt ind til, hvorvidt deres livskvalitet er påvirket af Corona-pandemien.

17 pct. af dem med et selvvurderet dårligt helbred har oplevet en markant nedsat livskvalitet, sammenlignet med dem med et fremragende selvvurderet helbred (tre pct.).

Mens 16 pct. af dem med et fremragende selvvurderet helbred omvendt har oplevet lidt dårligere livskvalitet, gælder det for knap det dobbelte (29 pct.) af dem med et dårligt selvvurderet helbred.

Læs hele kapitlet om helbred og sundhed i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Vores bolig fortæller meget om, hvem vi er. Med alderen er det især faktorer som boligens overskuelighed, adgangen til fællesskaber og nærheden til familien, der betyder mest.

Flest har skiftet bolig indenfor de seneste fem år i den yngste aldersgruppe, mens flest blandt de 75-79-årige har boet i deres nuværende bolig i +40 år.

Boligen bliver mindre med alderen

Med alderen vælger vi mindre boliger. Det kan skyldes, at behovet for overskuelighed bliver vigtigere, jo ældre vi bliver. 41 pct. af de 80-84-årige og 33 pct. af de 85-89-årige bor i hus, mens 54 pct. af de 50-54-årige svarer det samme.

Det viser, at markant færre af de ældste bor i hus sammenlignet med de yngste.

Færre bor alene

Ser vi på hele befolkningen lever flere og flere alene. Men det ser anderledes ud, hvis man tager +65-årige alene. Tal fra Danmarks Statistik 2019 viste den laveste andel af +65-årige, der bor alene, siden 1989.

I 2010 var tallet 42 pct. i Fremtidsstudiet, mens 29 pct. i 2021 svarede, at de bor alene.

Flest vil helst blive boende

Hvis helbredet er godt, foretrækker seks ud af ti at blive boende, hvor de er. Det er især de ældste, der på sigt foretrækker at blive boende i nuværende bolig (83 pct.).

Det kan skyldes, at de allerede har tilpasset deres bolig til de behov, der kan komme. Henholdsvis 21 og 23 pct. af de yngste vil vælge en mindre bolig, eller mere praktisk bolig.

Den mest markante ændring over tid findes i forhold til ønsket om at bo i sommerhus med mulighed for helårsbeboelse. Det er steget fra syv pct. i 2015 til 13 pct. i 2021 for de 50-59-årige. 

Færre vil bo alene, hvis helbredet skranter

Mens tre ud af ti ønsker at blive boende i nuværende bolig, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig selv, foretrækker hver fjerde at flytte til en mindre bolig.

Yderligere én ud af fire ønsker en mere praktisk bolig, mens to ud af ti ønsker at bo i en ældre- eller plejebolig og 14 pct. ønsker at bo i et bofællesskab.

Fremtidsstudiet viser et fald i andelen, som gerne vil bo i deres nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv. Mens 36 pct. ønskede at blive boende i 2015, gælder det 30 pct. i 2021.

Læs hele kapitlet om bolig i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Følelsen af frihed og selvstændighed er for mange forbundet med at kunne komme ud og bevæge sig frit rundt i samfundet. Her spiller offentlig transport en afgørende rolle – særligt blandt de ældste – fordi det for mange er den eneste reelle mulighed at komme rundt på.

Selv om offentlig transport ofte får kritik, svarer 67 pct. af dem, som bruger den offentlige transport, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den offentlige transport i deres nærområde.  

For lang og for dyr transporttid

Der er flere årsager til, at folk fravælger den offentlige transport. 26 pct. af dem, der ikke bruger den offentlige transport, svarer, at det skyldes for lang transporttid og/eller for sjældne afgange, mens det for 11 pct. skyldes, at det er for dyrt. Endnu 11 pct. svarer, at det skyldes, der er for langt til nærmeste stoppested.

De yngste fravælger offentlig transport

Det er særligt de 50-59-årige, der fravælger offentlig transport, fordi de synes, at transporttiden er for lang, og/eller der er for få afgange, og det er for dyrt. For dem over 74 år, er det ofte de digitale krav til billetkøb/rejsekort og lignende, der er for besværlige.

Læs hele kapitlet om transport i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Sociale netværk vægter højt for vores livskvalitet. Relationerne ændrer sig gennem livet – vi får børn, vi arbejder, vi forlader arbejdspladsen og går på pension, og vi mister ægtefælle/partner.

I Fremtidsstudiet svarer 83 pct., at de vægter familien højst. Venner/bekendte kommer på en andenplads med 46 pct.

De fleste har børn og/eller svigerbørn

Knap ni ud af ti har børn og/eller svigerbørn, mens 12 pct. ikke har det. Med 92 pct. er de 80-89-årige den aldersgruppe, hvor flest har børn og/eller svigerbørn, mens det gælder færrest i alderen 50-59-år med 85 pct.

Venner er vigtige

Venner og bekendte er vigtige i vores liv. Og heldigvis har langt størstedelen – 93 pct. både venner/bekendte. 64 pct. har fået nye venner eller bekendte inden for de seneste fem år. Men muligheden for at skabe nye venskaber falder med alderen.

74 pct. af de 50-59-årige svarer, at de har fået nye venner/bekendte indenfor de seneste fem år, mens 49 pct. af de 80-89-årige svarer det samme.

Vi er oftest i kontakt med den nære familie

64 pct. har kontakt med børn/svigerbørn flere gange om ugen, mens 47 pct. er i ugentlig kontakt med forældre/svigerforældre. Når det kommer til vennerne, er fire ud af ti i ugentlig kontakt.

Personlig kontakt foretrækkes, men sms og mail vinder frem

Vi foretrækker det personlige møde og kontakten over telefonen, i vores kontakt med familie og venner. Og det har ikke ændret sig siden 2015.

Men der er kommet en stigning i brugen af sms’er og mails sammenlignet med tidligere år. I 2015 var det 63 pct. af os, der brugte sms eller e-mail, mens det i 2021 er 73 pct.

Læs hele kapitlet om det sociale netværk i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Vores sociale netværk har en afgørende rolle, når det kommer til hjælp og til pleje af de ældste. 66 pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet har ydet praktisk hjælp til familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, inden for den seneste måned.

Praktisk hjælp dækker over praktiske opgaver og personlig pleje.

Det er især de 65-69-årige, der hjælper (74 pct.). De 50-54-årige står for 69 pct. og de 75-79-årige for 59 pct.

Hver tredje modtager hjælp  

33 pct. har inden for den seneste måned selv modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med. En stor del af hjælpen gives til yngre generationer, som børn/svigerbørn.

Hjælp under tre timer om dagen

Lidt under én ud af fire af dem, der inden for seneste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, de ikke bor sammen med, har i gennemsnit hjulpet mindre end en time om ugen.

Det er især de yngste i alderen 50-54 år og de ældste i alderen 85-89 år, der hjælper mindre end tre timer om ugen, mens flest i de mellemliggende aldersgrupper hjælper mere end tre timer.

De ældste hjælper og modtager mest hjælp

12 pct. har, indenfor den seneste måned, hjulpet ægtefælle/samlever med personlig pleje. Blandt den ældste aldersgruppe (80-89 år) er det i gennemsnit 27 pct., der har hjulpet ægtefælle/samlever med personlig pleje, mens det til sammenligning kun er otte pct. af de 50-59-årige.  

Sandwich generationen

Sandwich-generationen er i Fremtidsstudiet primært de 50-59-årige. Knap halvdelen af dem, har inden for den seneste måned hjulpet børn/svigerbørn, samt deres forældre/svigerforældre og samtidig passet et arbejde.

12 pct. af dem føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil på grund af omsorgsforpligtigelser. Til sammenligning gælder det samlet set kun syv pct. af alle interviewede.

Læs hele kapitlet om hverdagshjælp i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Ældre generationer er hjælpsomme, når det handler om økonomisk hjælp. 47 pct. har i Fremtidsstudiet svaret, at de har hjulpet familie og venner/bekendte økonomisk indenfor de seneste fem år.

Det gælder især de 60-64-årige (55 pct.), mens færrest blandt de 80-89-årige har hjulpet økonomisk (33 pct.). De 50-89-årige hjælper langt mere økonomisk, end hvad de selv modtager. Hjælpen går typisk nedad til yngre generationer.

Børn/svigerbørn bliver hjulpet mest

Børn/svigerbørn er dem, der bliver hjulpet mest. Dernæst kommer børnebørn/oldebørn og venner/bekendte. De 80-89-årige er de største bidragsydere, når det handler om børnebørn/oldebørn (51 pct.).  

De 50-54-årige er dem, hvor den største andel hjælper anden familie, venner/bekendte og forældre/svigerforældre.

Pengebeløb er mest udbredt

Pengebeløb udover almindelige gaver er den mest udbredte form for økonomisk hjælp. Det er især de 85-89-årige (79 pct.) og 70-74-årige (62 pct.), der hjælper med pengebeløb.

Til gengæld er det sammenlignet med de andre aldersgrupper i lavere grad de ældste, der låner penge ud eller hjælper økonomisk med ’andet’.

Læs hele kapitlet om økonomisk hjælp i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

I Fremtidsstudiet 2021 er 7 pct. af de 50-89-årige ramt af svær ensomhed. Det svarer til en stigning på ca. et procentpoint i forhold til Fremtidsstudiet 2015.

21 pct. af dem, der er svært ensomme har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med. Det samme gælder for to pct. af dem, der ikke er ensomme.

Ensomhed rammer især enlige, hvor 43 pct. af dem, der oplever moderat eller svær ensomhed, er enlige, mens 23 pct. er i parforhold.

Vores livstilfredshed påvirkes af ensomhed

Ensomhed påvirker vores tilfredshed med livet i stor grad. Mennesker, der oplever ensomhed, har en gennemsnitlig livstilfredshed på 5,5 ud af 10, hvor personer, der ikke oplever ensomhed, har en livstilfredshed på 8,4 ud af 10.

Ensomhed har mange konsekvenser

Det kan have store konsekvenser for helbredet, hvis vi føler os ensomme i længere tid. De psykiske effekter, man kan risikere, er stress, depression og søvnforstyrrelser.

De fysiske konsekvenser kan være forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, demens mv. Ensomhed har også konsekvenser for folkesundheden.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ensomhed er skyld i 820.000 sygedage om året (1).

Social kontakt er vigtig, men er ingen garanti

21 pct. af dem, der oplever svær ensomhed, har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Men Fremtidsstudiet viser også, at 44 pct. af dem, der oplever svær ensomhed, faktisk har nogen at tale med ved behov. 

Derfor kan noget godt tyde på, at det hjælper at have mulighed for nogen at tale med i forbindelse med vanskelige livsfaser, men at det ikke er nogen garanti mod ensomhed.

Læs hele kapitlet om ensomhed i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Den kommunale hjemmehjælp har til formål at sikre hjælp til personer med sociale problemer, eller som har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, så de kan blive længst muligt i egen bolig.

Hjælpen er som udgangspunkt gratis og udføres af kommunens egne ansatte eller private leverandører betalt af kommunen.

Praktisk hjemmehjælp er mest udbredt

Fem pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet 2021 svarer, at de inden for den seneste måned har modtaget kommunal hjemmehjælp. Heraf har 64 pct. modtaget praktisk hjælp, mens 13 pct. modtager personlig pleje.

Derudover modtager omtrent én ud af fire af dem, der modtager hjælp fra kommunen, både praktisk hjælp og personlig pleje.

Selvbetalt hjemmehjælp og alternativer til offentlig hjælp

I Fremtidsstudiet svarer 14 pct., at de inden for den seneste måned selv har betalt for praktisk hjælp.

Gruppen af betalende dækker både over personer i målgruppen for kommunal hjemmehjælp og over personer, der tilkøber praktisk hjælp, fx rengørings- eller havehjælp, uden at være berettiget til kommunal hjemmehjælp.

Især de ældste betaler for praktisk hjælp

Det er især de 85-89-årige, der selv betaler (27 pct.) for praktisk hjælp. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 50-54-årige, hvor 13 pct. svarer det samme.

Vi ser en vækst i andelen fra 8 pct. i 2010 til 14 pct. i 2021.

Fordoblingen kan have flere årsager for eksempel, at den praktiske hjælp, man kan visiteres til kommunalt, opleves som utilstrækkelig, eller at vi blevet bedre stillet økonomisk og derfor i højere grad tilkøber praktisk hjælp.

Foretrækker egenbetaling eller hjælp fra familien

Mens 51 pct. af dem, som modtager hjælp til praktiske opgaver i 2010, svarede, at de foretrak kommunal hjemmehjælp, svarede 42 pct. i 2015 og 28 pct. i 2021 det samme.

65 pct. svarer i 2021, at de foretrækker hjælp, de selv betaler – sammenlignet med 44 pct., der svarede det samme i 2015 og 38 pct. i 2010.

Fremtidsstudiet 2021 viser altså en udvikling henimod, at flere foretrækker selv at betale eller at modtage praktisk hjælp fra familien.

Personlig pleje må godt komme fra kommunen

Næsten 1 ud af 10 af de 80-89-årige har den seneste måned selv betalt for personlig pleje. Og syv ud af 10 af dem, som ikke modtager nogen former for personlig pleje, foretrækker kommunal hjemmepleje, hvis de skulle få brug for det, mens 36 pct. foretrækker selv at betale.

Blandt dem, som i dag modtager personlig pleje gennem kommunen, ville 76 pct. fortsat foretrække kommunal hjemmehjælp, hvis de selv kunne bestemme.

Læs hele kapitlet om hjemmehjælp i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

På trods af mediernes øgede negative fokus på værdigheden i ældreplejen og i sundhedsvæsenet, er andelen, der vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt får værdig pleje og omsorg, steget siden 2015 (42 pct.) til 48 pct. i 2021.

Særligt de 50-64-årige er kritiske over for værdigheden i ældreplejen (46 pct.). Til sammenligning svarer 27 pct. af de ældste aldersgrupper i alderen 75-89 år det samme.

Værdighed på hospitalerne

67 pct. mener, at ældre på hospitaler i Danmark i høj eller i nogen grad får en værdig behandling, pleje og omsorg i dag, mens 20 pct. mener, at de i mindre grad eller slet ikke får det.

Det er igen de yngste aldersgrupper (50-59 år), som vurderer, at ældre i mindre grad får en værdig pleje og behandling, mens de ældste aldersgrupper (80-89 år), vurderer det modsatte.

Tiltroen til, at ældre får en værdig behandling på hospitalerne, er dog steget siden 2015 fra 55 pct. til 67 pct. i 2021.

Kritisable og uværdige forhold

32 pct. af de interviewede har selv, eller gennem deres nærmeste, oplevet kritisable eller uværdige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark. Mens især de 55-69-årige har oplevet kritisable eller uværdige forhold (38 pct.), har færrest af de 80-89-årige oplevet det samme (18 pct.).

25 pct. svarer, at de selv, eller deres nærmeste, har oplevet kritisable eller uværdige forhold med hensyn til behandling, pleje og omsorg på hospitaler.

Det er igen de yngste i alderen 50-65 år, der har svaret dette (30 pct.). Mens 13 pct. af de ældste 80-89 år har svaret det samme.

At det særligt er de yngste generationer, som har oplevet uværdige eller kritisable forhold i ældreplejen såvel som på hospitalerne, kan blandt andet hænge sammen med de forskellige generationers generelle opfattelse af, hvad der kan betegnes som kritisable eller uværdige forhold.

Læs hele kapitlet om værdighed i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Danskerne bakker generelt op om velfærdsstaten. 40 pct. mener, at velfærdsstatens nuværende balance skal opretholdes. 34 pct. svarer, at den skal udbygges og 16. pct. mener, at den enkelte skal tage større ansvar. En større andel i 2021 end i 2015 mener, at velfærdsstatens nuværende balance skal opretholdes, mens færre mener, at den skal udbygges.

De yngste har lavest tillid til den kommunale ældrepleje

60 pct. har i nogen eller i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov på grund af svækkelse. 36 pct. har i mindre grad eller slet ikke tillid til det. Andelen er mere eller mindre uændret siden 2015.

Tilliden er lavest blandt de yngste aldersgrupper, hvor knap halvdelen af de 50-59-årige i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de ved behov vil få den nødvendige hjælp

Høj grad af tillid til sundheds- og hospitalsvæsenet

80 pct. har i nogen eller i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling i sundheds- og hospitalsvæsenet, 19 pct. svarer, at de i mindre grad eller slet ikke har det. Tilliden er lavest blande de 50-59-årige, hvor hver fjerde i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de vil kunne få den nødvendige behandling fra det offentlige ved sygdom.

Positiv udvikling i tilliden siden 2015

Fremtidsstudiet 2021 viser en positiv udvikling i tilliden til sundhedsvæsenet siden 2015, hvor 28 pct., i mindre grad eller slet ikke havde tillid til, at de ville få den nødvendige behandling fra det offentlige ved sygdom. I 2021 er det 19 pct.

Hver tredje sparer op til selv at kunne betale for hjælp og pleje

Selvom flertallet af de interviewede generelt har tiltro til offentlig hjælp og behandling, så sparer cirka 34 pct. op til selv at kunne betale for eventuel hjælp og pleje fremadrettet. Det gælder især de 50-59-årige, og de ældste i alderen 80-89 år.

Flere overvejer fremadrettet selv at spare op

Fremtidsstudiet viser derudover på tværs af aldersgrupper, at 16 pct. af dem, der på nuværende tidspunkt ikke sparer op, på sigt overvejer at gøre det. 26 pct. af de 50-59-årige overvejer det.  

Øget tilslutning til private leverandører

Sammenligner vi Fremtidsstudiet 2021 med 2015, ser vi en stigning i andelen, der er helt eller delvist enige i, at private leverandører kan levere bedre og billigere ældrepleje end kommunen. Hvor 1 ud af 5 i 2015 var delvist eller helt enige i udsagnet, er det i 2021 knap tre ud af 10.

Ældre bør ikke selv betale for hjemmehjælp

74 pct. er helt eller delvist uenige i udsagnet om, at ældre selv bør betale for dele af hjemmehjælpen. Tallet er steget siden 2015, hvor tallet var 69 pct. Det viser en bred opbakning til kernen af den danske velfærdsmodel - nemlig, at vi gennem skatten betaler for de velfærdsydelser, vi måtte få brug for gennem livet.

Pårørende og frivillige skal ikke stå for ældrepleje

Størstedelen af de interviewede er generelt uenige i udsagnene om, at henholdsvis pårørende eller frivillige fremover bør have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for. 76 pct. og 71 pct. er delvist eller helt uenige. Mens tallet er 48 pct. for de 85-89-årige.

Læs hele kapitlet om velfærdssamfundet i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

I Fremtidsstudiet 2021 svarer 23 pct., at de er frivillige, og det har ligget stabilt siden 2015. Men fra 2010 og 2015 til nu er der er et fald i andelen, der helt udelukker, at de vil være frivillige i løbet af de næste fem år.

Samtidig er der en stigning i dem, der sandsynligvis ikke vil være det. Det viser, at flere er usikre på deres frivillige engagement i fremtiden.  

De frivillige er blevet ældre

De frivillige er blevet ældre siden 2010 og 2015. I 2010 var 33 pct. af de frivillige 60-64 år. Det er faldet til 24 pct. i 2021. Omvendt er andelen af frivillige i alderen 70-74 år steget fra 22 pct. i 2010 til 32 pct. i 2021, og andelen af 80-84-årige fra otte pct. til 12 pct. i samme periode.

Den stigende alder blandt de frivillige kan blandt andet skyldes, at mange frivillige fra 2010 og 2015 er fastholdt, mens relativt få nye, yngre frivillige er kommet til.

Vi bruger max. 2 timer om ugen på frivillighed

De ældste aldersgrupper bruger mest tid på at være frivillige, mens de yngste aldersgrupper, hvor en stor del stadig er på arbejdsmarkedet, bruger færrest timer.

86 pct. af dem, der er frivillige eller har været det inden for de seneste fem år, bruger mindre end seks timer ugentligt på at være frivillige.

Forskellig motivation bag frivillighed

Frivillig indsats kan være med til at udvide og pleje ens sociale netværk og til at tilegne os specifikke kompetencer og lave noget meningsfuldt. Men det er forskellige ting, der motiverer os til at være frivillige.

De 60-64-årige vægter interesse højst, mens det at gøre en forskel med sit frivillige engagement betyder mest for de 55-59-årige. Hos de 75-79-årige er det det sociale fællesskab, der er vigtigst.

Frivillighed skal være nemt og bekvemt

Det har fået større betydning, at den frivillige indsats ikke binder os. Det kan skyldes, at vi lever et travlt liv i en individualiseret og omstillingsparat verden, hvor frivilligt engagement skal være bekvemt, fleksibelt og lettilgængeligt for at kunne fungere i hverdagen.

Læs hele kapitlet om frivillighed i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren)

Hver tredje i arbejdsstyrken er +50 år. Det svarer til mere end 1,1 mio. personer. Vi ser frem til en stigende andel af befolkningen, der er klar til at forlade arbejdsmarkedet. Det skyldes faktorer som helbred, økonomi, arbejdsmiljø mv.

43 pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet har stadig tilknytning til arbejdsmarkedet, mens 58 pct. har forladt arbejdsmarkedet helt.  

Især kvinder ønsker at trække sig tilbage

Flere kvinder (33 pct.) end mænd (26 pct.) i alderen 50-64 år ønsker at trække sig tilbage, så snart det er muligt. Omvendt ønsker en markant større andel af mænd (28 pct.) at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt sammenlignet med kvinder (19 pct.).

Færre tror de kan gå på pension, når de ønsker det

Flere er i Fremtidsstudiet 2021 i tvivl, om de vil kunne gå på pension, når de selv ønsker det (79 pct.) sammenlignet med 2015 (84 pct.). Det kan blandt andet skyldes den stigende pensionsalder, der skaber usikkerhed.

Lysten og helbred er primære årsager til tilbagetrækning

For 36 pct. af dem, der har forladt arbejdsmarkedet, var lysten til at stoppe en af de væsentligste årsager til, at de trak sig tilbage. For lige så mange, nemlig 36 pct., skyldes det helbredsmæssige årsager, mens 16 pct. enten har opgivet aldersgrænse eller opsigelse som årsager.

18 pct. har svaret ændringer på arbejdspladsen som årsag. Og her kan en af årsagerne være, at de har følt sig presset ud af arbejdsmarkedet.

Vi vil gerne forsætte med at arbejde

Størstedelen af de interviewede - 62 pct. - mener, at de stoppede på arbejdsmarkedet på det rette tidspunkt. Men knap 29 pct. svarer, at de gerne ville være fortsat længere på arbejdsmarkedet.

Samtidig tegner Fremtidsstudiet et billede af, at jo tidligere man har forladt arbejdsmarkedet, desto større er sandsynligheden for, at man havde ønsket at være fortsat længere.

Læs hele kapitlet om arbejdsmarked i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Generelt vurderer de interviewede i Fremtidsstudiet, at de har en god økonomi. Mens 68 pct. vurderer deres økonomiske situation som særdeles god eller god, vurderer fire pct. den som dårlig eller meget dårlig.

Personer over folkepensionsalderen vurderer generelt deres økonomi lidt bedre end dem under. Mens mere end 72 pct. af dem over folkepensionsalderen vurderer deres økonomiske situation som god eller særdeles god, gælder det 64 pct. af dem under folkepensionsalderen.

To ud af 5 forventer en dårligere levestandard, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens resten forventer uændret eller bedre levestandard.

Sammenligner vi besvarelserne fra Fremtidsstudiet 2021 med 2015 er andelen, der forventer en dårligere levestandard, faldet otte procentpoint, mens andelen, der forventer en uændret levestandard, er steget tilsvarende.

Større optimisme i 2021

De interviewede i 2021 er mere optimistiske end tidligere i forhold til den økonomiske fremtid, de går i møde som pensionister. En af forklaringerne kan være, at pensionsopsparingen er steget fra 2015 til 2021, så dem under folkepensionsalderen i dag i gennemsnit har en større pensionsformue end dem i samme aldersgruppe i 2015.

Uændret levestandard

Mens størstedelen (72 pct.) af dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har oplevet uændret levestandard efter tilbagetrækningen, og 11 pct. har fået en bedre levestandard, har 17 pct. fået en dårligere levestandard.

Det er et lille fald sammenlignet med 2010 og 2015, hvor henholdsvis 25 pct. og 23 pct. svarede, at levestandarden var blevet dårligere efter tilbagetrækning. Omvendt ser vi en lille stigning i andelen, der har en uændret eller en bedre levestandard.

Tallene er fra før forbrugerpriserne steg

Det skal understreges, at Fremtidsstudiet er gennemført, inden forbrugerpriserne for alvor begyndte at stige i Danmark, og at vurderingen af den økonomiske situation for de 50-89-årige sandsynligvis ville have været anderledes, hvis studiet var gennemført i dag.

Læs hele kapitlet om økonomi i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Størstedelen, nemlig 63 pct. af de interviewede i Fremtidsstudiet, planlægger bestemt eller måske at efterlade økonomisk arv til børn/børnebørn/oldebørn. Det er en forholdsvis stor stigning siden 2015, hvor kun hver anden (50 pct.) svarede det samme.  

Alder giver afklaring

Jo ældre vi bliver, des mere tilbøjelige er vi til at planlægge at efterlade arv. Mens andelen, der bestemt eller måske planlægger at efterlade arv, er på 62 pct. blandt de 50-54-årige stiger den til 70 pct. blandt de 85-89-årige.

Man bliver med alderen mere afklaret med hensyn til spørgsmålet om arv.

Formue er afgørende for arv

Tilbøjeligheden til at planlægge at efterlade arv hænger sammen med formuestørrelse.

På tværs af samtlige aldersgrupper er andelen, der svarer, at de bestemt eller måske planlægger at efterlade arv, godt 20 pct. højere for dem med en formue på over to mio. kr., end for dem med en mindre formue.

Læs hele kapitlet om arv i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Der er ingen lovgivning i Danmark, der forbyder forskelsbehandling pga. alder, udover på arbejdsmarkedet.

Fremtidsstudiet viser, at flest 50-54-årige (69 pct.) ikke har oplevet forskelsbehandling pga. alder, mens 58 pct. af de 80-84-årige svarer det samme.

Flere forskelsbehandles på grund af alder i 2021

Andelen, som ikke har oplevet forskelsbehandling pga. alder, er faldet med otte pct. siden 2015 og 10 pct. siden 2010. Fremtidsstudiet tegner altså et billede af, at forskelsbehandling pga. alder er mere udbredt i 2021 end tidligere.

Stigningen dækker dog både over positiv og negativ forskelsbehandling.

Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og digitalt

14 pct. af de 50-64-årige, oplever negativ forskelsbehandling pga. alder på arbejdsmarkedet. Otte pct. oplever positiv forskelsbehandling.

Til gengæld er den negative forskelsbehandling pga. alder, der opleves digitalt, hyppigst forekommende blandt de ældste 70-89-årige med seks pct.

Få oplever positiv forskelsbehandling digitalt og finansielt

Det er primært de ældste, der oplever positiv forskelsbehandling pga. alder i henholdsvis sundhedsvæsenet (ca. otte pct. af de 75-89-årige), i det offentlige rum (ca. otte pct. af de 70-89-årige) og digitalt (ca. fire pct. af de 75-89-årige).

Mens det finansielle område med fem pct. er det område, som tredje-flest oplever negativ forskelsbehandling.

Forskelsbehandling i det offentlige rum

Den mest udsatte aldersgruppe, i forhold til negativ forskelsbehandling i det offentlige rum, er de 80-84-årige med syv pct. 

En mulig forklaring på, hvorfor de er mere udsatte end de 85-89-årige, er, at en større andel af de 80-84-årige gør mere brug af det offentlige rum.

Læs hele kapitlet om forskelsbehandling i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)

Danmark kaldes i dag et af verdens mest digitaliserede samfund. I Fremtidsstudiet svarer 27 pct., at de føler, de i høj grad kan følge med udviklingen inden for teknologi.

Seks pct. føler slet ikke de kan følge med i den teknologiske udvikling, og 19 pct. svarer, at de i mindre grad kan følge med.  

De ældste har sværest ved at følge med

Den yngste gruppe i undersøgelsen, 50-54-årige, har lettest ved at følge med (38 pct.), mens kun 7 pct. af de 85-89-årige svarer det samme.

Én pct. af de yngste kan slet ikke følge med, mens det samme gælder for 26 pct. af de ældste.  

Flere kan følge med i 2021

Der er en stigning over tid i dem, der i nogen grad kan følge med i den teknologiske udvikling. Fra 2015 til 2021 er der en stigning på otte pct. Og siden 2010 er andelen af dem, der slet ikke kan følge med faldet med seks pct.

Men udviklingen viser, at fordi det går så stærkt, kan det være svært at følge med, selv for dem med mange års erfaring.

Dem der er sat af, bekymrer sig ikke

Flere af dem, der slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, bekymrer sig i højere grad om det (20 pct.) sammenlignet med dem, der i mindre grad kan følge med (16 pct.).

Paradoksalt nok er de, der slet ikke kan følge med i den teknologiske udvikling, dem, hvor flest bekymrer sig mindst over det.

Forklaringen kan være, at nogle, i erkendelsen af ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling, mere eller mindre affinder sig med det. For andre har det bare aldrig været en fast del af deres hverdag.

De 80-89-årige er mindst bekymrede

21 pct. af de 75-79-årige bekymrer sig over ikke at kunne følge med. Det er især i de to ældste aldersgrupper, at flest slet ikke bekymrer sig. Mens 36 pct. af de 85-89-årige svarer, at det slet ikke bekymrer dem, at de ikke kan følge med, svarer 27 pct. af de 80-84-årige det samme.

51 pct. bekymrer sig i 2021

Fremtidsstudiet viser fra 2010 til 2021, at der er en generel stigning i andelen, der bekymrer sig over ikke at kunne følge med i den teknologiske udvikling.

Andelen er steget fra 32 pct. i 2010 til 51 pct. i 2021.

Bekymringen grunder nok i bevidstheden om, hvad det betyder at være koblet af udviklingen og ikke helt at kunne følge med.

Læs hele kapitlet om teknologi i Fremtidsstudiet (åbner i pdf-læseren Issuu)