Spaophold med fokus på velvære
Et spaophold er den perfekte måde at få koblet af fra hverdagens stress og jag. På de fleste spa-steder vil du blive mødt af en afslappet atmosfære, hvor du kan nyde roen og det lækre miljø. Du har mulighed for at slappe af i sauna, bade i jacuzzi, dase i en skøn stol eller tage en tur i swimmingpoolen. Du kan også vælge at forkæle dig selv med en massage eller en skøn ansigtsbehandling.
Aktiv ferie
Vil I holde aktiv ferie i Danmark, så tilbyder Small Danish Hotels sjove oplevelser og store udfordringer. Kombinér en ferie eller et ophold på kro, hotel eller slot med alt fra golfture til vandreture i naturen.
I Danmark er der aldrig langt mellem naturoplevelserne og det er derfor nemt at lave sin egen aktive sommer som man lyster. Så skal det foregå i et mere roligt tempo, byder vores hoteller og på rolige vandreture i naturskønne omgivelser med højt til himlen. Med 11.000 kilometer cykelruter gennem smukke landskaber er Danmark det perfekte land til cykelferie og der er og aldrig langt til den næste oplevelse eller overnatningssted.
Mellem cykelruterne spredt over hele landet ligger næsten 200 golfbaner og mange hoteller tilbyder golfophold til dem, der vil gå en runde i sommerens lyse morgener - eller aftener.
Kulturoplevelser i Danmark
Uanset om du er til fods, til vands eller bevæger dig rundt på to eller fire hjul, så tilbyder Danmark masser af kulturoplevelser. Både i byerne og i det smukke landskab. Mange kulturoplevelser er helt gratis og byder på oplevelser for folk i alle aldre.
Kultur er blevet et vigtigt parameter for os – ikke mindst når vi er turister. Vi vil have kulturoplevelser, når vi holder ferie. Det kan være alt fra arkitektur og byer, lokal mad og traditioner, musik og populærkultur til naturfænomener.
Hos Small Danish Hotels tilbyder vi ophold tæt på kulturen i Danmark, med alt fra byvandringer og besøg på museer, besøg i Nationalparker eller en tur langs Margueriteruten. Tag på ravjagt eller besøg én af de 7 attraktioner på UNESCOs verdensarvsliste.
Se alle kulturtilbuddene, hvor du får rabat som medlem af Ældre Sagen, og kan benytte på din næste ferie i Danmark.
Tag på ø-ferie i Danmark
Du finder en helt særlig ro og afslappethed på øer, du kun kan komme til med båd. Og en ø-ferie i Danmark virker mere end almindeligt afstressende for mange af os. Uanset om du er på en dagstur fra fastlandet, et weekendophold, en miniferie eller tilbringer flere uger af din sommerferie på en ø. Der findes cirka 70 beboede øer i Danmark, som bl.a. byder på storslåede gåture, sublime cykleruter og lystfiskeri af høj klasse. En ø-ferie i Danmark er den rene luksuspleje af krop og sjæl.
Er du bidt af danske øer, kan du få dig et ø-pas. Ø-passet er din guide til det danske ørige, fyldt med inspiration og fakta. Her kan du blandt andet finde kort over de enkelte øer samt oplysninger om færger og oplevelser. Med ø-passet i baglommen får du også mulighed for at samle på "ømærker", som viser hvilke øer, du har besøgt.
Small Danish Hotels byder på mange skønne ophold på øerne rundt om i Danmark.