Busrejse - Forår i Nordjylland, 5 dage
Nyd forårets komme – i det naturskønne Nordjylland. På rejsen besøger I Danmarks mest kendte bade -og feriebyer Skagen og Løkken. Hver af byerne med deres charme og historie. Foråret og det gode vejr inviterer til ture ud i den smukke nordjyske natur, hvor alverdens smukke blomster og træer springer ud.
Samarbejdspartner
Rabat
Medlemspris
Tillæg for enkeltværelse
Busrejse, 5 dage
Afrejse
Opsamling Sjælland
Opsamling Fyn & Jylland
Rejsen inkluderer
Busturen i 4**** turistbus
4 x overnatning
4 x morgenmad
4 x aftensmad
Guidet bustur til Skagen
Guidet bustur i Aalborg
Guidet bustur til Blokhus & Vesterhavet
Gebyr til Rejsegarantifonden
Skagen – Aalborg – Blokhus – Vesterhavet
1. dag: Udrejse til Aabybro
Opsamling på Sjælland & Fyn samt i Jylland. Pauser undervejs. Nordpå til Hotel Søparken ved Aabybro. Indkvartering samt aftensmad.
2. dag: Grenen & Skagen – Danmarks nordligst punkt
Udflugt til Grenen og Skagen. Når man besøger det Nordjyske, er et besøg til Grenen og Skagen bestemt en nødvendighed. Snyd ikke dig selv for dette fascinerende møde med naturens kræfter, som kan kombineres med smukke Skagen by og dets omkringliggende, historiske mindesmærker.
Der bliver god tid på egen hånd i Skagen, hvor man kan besøge nogle af byens velkendte museer og nyde en god frokost. Sidst på eftermiddagen forlades Skagen, og turen går gennem Gl. Skagen med de smukke gule huse. Tilbage på hotellet, hvor aftensmaden nydes. Turen er med guide hele dagen.
3. dag: Aalborg - Nordjyllands hovedstad
Morgenmad på hotellet. Dagen byder først på en guidet bustur i Limfjordsbyen Aalborg – også kendt som Nordjyllands hovedstad. Derefter tid på egen hånd i Aalborg – indtil I sidst på eftermiddagen vender tilbage til hotellet. Nyd en dejlig frokost (ikke inkl.) på en af byens mange caféer eller restauranter.
Her i den nordjyske hovedstad, er der ingen fare for, at I kommer sultende hjem. Byen byder på forkælelse til smagsløgene. Gå på opdagelse på C.W. Obels plads, som tilbyder et hyggeligt cafémiljø, hvor du kan få stillet sulten. Man kan også besøge nogle af Aalborgs museer, som byder på alt fra kunst i verdensklasse – til det spændende Utzon Center. Efter en dag i Aalborg med mange oplevelser, bringer bussen jer tilbage til hotellet, hvor aftensmaden nydes.
4. dag: Løkken – Blokhus – Vesterhavet
Først til den kendte badeby Løkken, hvor der bliver lidt tid til at udforske byen samt opleve stranden og ikke mindst Vesterhavet. Videre syd på til Blokhus, hvor der bliver tid til frokost.
Dagens sidste besøg er ved Thorupstrand, som er et levende kulturmiljø og Nordeuropas største kystlandingsplads. Aftensmad på hotellet. Turen er med guide hele dagen.
5. dag: Hjemrejse
Efter morgenmaden forlades hotellet for denne gang. Hjemrejse med pauser undervejs.