Den glade enke 2.0
Motionér smilebåndene og forkæl øregangene med Lehárs fest af en operette Den glade enke 2.0. Få 10% rabat på standardbilletter.
Samarbejdspartner
Rabat
Medlemspris
Tillæg og gebyrer
Dato, tid og sted
Tilbuddet gælder til
Bemærk
Den glade enke 2.0
Lehárs operette Den glade enke er pakket med eviggrønne hits. Oplev musikken i en moderne og morsom gendigtning af Adam Price og en forrygende iscenesættelse af Kasper Holten.
Den prisbelønnede forfatter, Adam Price, og teaterchef Kasper Holten, har skabt en ny version af Lehárs operette-evergreen, Den glade enke, der revser deres egen elskede teaterverden.
Originalens ambassadefester er blevet henlagt til et økonomisk udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Som i originalen er der stadig masser af intriger i luften og affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende og underholdende satire.
Teaterdirektør Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra den ombejlede enke Hanna Glawari, der i denne version har sin store arv efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.
Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og dansere bidrager til den fejende flotte og hæsblæsende fest.
Motionér smilebåndene og forkæl øregangene, når Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.
Den glade enke 2.0 synges på dansk med danske overtekster på sangene
og engelske overtekster på dialog og sange.
I samarbejde med Bergen Nasjonale Opera.
Kreditering: Tegningen er lavet af Allan Buch og billederne er taget af Camilla Winther.