Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Det Grønne Museum

Det Grønne Museum er Danmarks nationale museum for jagten, skoven, landbruget og maden. Når du køber billet til Det Grønne Museum, får du samtidig adgang til Gammel Estrup.

Samarbejdspartner

Det Grønne Museum

Rabat

Få 20% rabat på den almindelige entrebillet for voksne.

Unge under 18 år har altid  gratis adgang.

Bemærk

Entrebilletten dækker adgang til både Det Grønne Museum og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Tilbuddet gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Dato, tid og sted

Alle åbningsdage.

 

Find vej

Det Grønne Museum

Randersvej 4, Gl Estrup

8963 Auning

Det Grønne Museum er for alle aldre og sanser

På Det Grønne Museum kan du opleve jagten, skoven, landbruget og maden for første gang samlet på et museum. Det smukke og levende museum ligger i fantastiske omgivelser i Auning på Djursland. 

Her kan du dykke ned i den grønne Danmarkshistorie, og bl.a. opleve husdyr, marker, køkkenhaver, traditioner, mennesker, maskiner og gode historier i årstidernes skiften. 

Tag en tur i det grønne med venner og familier og nyd en dag fuld af oplevelser ude og inde med masser at se på, røre ved og dufte til.

Museet har 6.000 m2 udstillinger, legeplads og besøgsmagasiner under tag. Udenfor finder du den store historiske køkkenhave, æbleplantage, dyr og vores økologiske landbrug.

En skov af aktiviteter

Året rundt kan du opleve arrangementer, aktiviteter, udstillinger og meget andet. Med jævne mellemrum fylder vi fx vores museum med frivillige, der får traktorer og skovmaskiner til at brøle, køkkenerne til at dufte, værkstederne til at summe af liv og markerne til at gro. 

Ferie på museet

I ferierne fyldes dagene med aktiviteter og fordybelse for alle aldre. Kom og prøv kræfter med de traditionelle håndværk, der altid har været en del af jægerens, skovarbejderens, landmandens og madmors liv. Hver ferie har sit eget tema – følg med på hjemmesiden. 

Leg og levende kulturarv

Afprøv dine sanser i den historiske køkkenhave, hvor du kan smage, dufte og beundre. Rundt om på museet holder vores husdyr til, som alle er af gamle danske racer.

Unge under 18 år

På Det Grønne Museum er der gratis adgang for unge under 18 år - alle dage, uanset om det er hverdag eller ferie.

To museer for ét museums pris

Det Grønne Museums deler billetadgang med Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, så billetten giver adgang til begge museer.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 86 48 34 44

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud