Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Museum - Besøg Hirtshals Museum

Hirtshals Museum er indrettet i et gammelt fiskerhjem bygget af kampesten tilbage i 1880 tallet. På museet får du fortalt om Hirtshals identitet som by, og Hirtshals bys historie ved og med havet.

Samarbejdspartner

Vendsyssel Historiske Museum

Rabat

Få 20% rabat på entrebilletten.

Tilbuddet gælder for

Kortholder ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

Find vej

Hirtshals Museum

Sophus Thomsens Gade 6

9850 Hirtshals

Hirtshals Museum - En del af Vendsyssel Historiske Museum 

En stor fortælling ligger i havnen. Uden den, ingen by. Derfor er historien om Ingeniør Fibigers fantastiske havnebyggeri i 1900-tallets første årtier, den fysiske kerne i Hirtshals. Og hvad bruger man havnen til? Fiskeri? Ja. Her er både i udstillingen, udstyr og fine fortællinger. Turister og borgere kan få historierne i forskellige lag - efter eget ønske. Men også færgetrafikken. Den er af største betydning for Hirtshals.

Her får man også historien om bjesken, den lille skarpe bitter, som netop i Hirtshals blev noget helt særligt og derfor kendetegnende takket være den tidligere sygeplejerske Signe Hansen. Klitbjesk. Det er drikken fra Hirtshals.

Men Hirtshals er naturligvis meget andet. Vi ser et kæmpepotentiale i Hirtshals og glæder os til at videreudvikle denne lille perle af et museum - som sjovt nok er meget større end man lige ser udefra.

Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Hirtshals er indrettet i et fiskerhjem bygget af kampesten i 1880. Stuehuset, rekonstrueret som interiør anno 1915, viser hvordan en fiskerfamilie levede på den tid.

Udstillingen "Hirtshals ved havet"

I 2012 åbnede en ny permanent udstilling på Hirtshals Museum, "Hirtshals ved havet". Den nye udstilling har fokus på Hirtshals bys historie ved og med havet. Gennem syv emner fortælles byens historie, om havnebyggeriet, færgefarten, om strandinger og redninger, om fiskeriet og om livet på havnen. Derudover fortæller selve museumsbygningen om en fiskerfamilies liv i byen.

Her har gennem århundreder været forbindelser over havet til både Vestsverige og Sydnorge, blandt andet igennem handel og fiskeri. Varer som fisk, fisketeknikker, fiskeredskaber, kød, dagligvarer, arbejdskraft og turister er blevet bragt til og fra Hirtshals over havet, og venskaber samt ægteskaber med nogle af naboerne mod nord er blevet indgået. Samlet set giver udstillingen museumsgæsten et indtryk af en bys virke ved og med havet.

Hirtshals Museum er også museet for vendelboernes nationaldrik, bjesk. Her findes en udstilling med historien om Signe Hansens bjesk og fortællingen om de mange bjeskplanter.

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 96 24 10 50

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud