Kakao – Gudernes drik og Den danske sangskat
Tag på ugekursus på Den Internationale Højskole med rabat til sommer. I uge 28 afholdes sideløbende de to kurser: Den danske sangskat - Om hjertesprog, identitet og sammenhængskraft eller Kakao - Gudernes drik, et kursus for nysgerrige mennesker med globalt udsyn. Som medlem af Ældre Sagen får du 10% rabat på højskoleopholdet.
Samarbejdspartner
Rabat
Tillæg for enkeltværelse
Rejsen inkluderer
Højskoleophold på Den Internationale Højskole d. 7. - 13. juli 2025
- Ugekursus i smukke historiske Helsingør
- Fuld forplejning (lækker mad, kage, kaffe etc.)
- Ture i lokalområdet
- Gode oplevelser
- Dygtige oplægsholdere
- Hyggeligt samvær
- Fællessang og globalt udsyn
Højskoleophold på Den Internationale Højskole i Helsingør
Den Internationale Højskole har siden sin grundlæggelse i 1921 bestræbt sig på at skabe grobund for fredelig sameksistens gennem uddannelse og kulturel forståelse. Dette er grundtanken bag deres eksistens og virke som dansk folkehøjskole.
I sommeren 2025 afholdes de to ugekurser. Kakao - Gudernes Drik og Den danske sangskat fra d. 7. - 13. juli. Det er to selvstændige kurser, men der vil i løbet af ugen være sammenfald i aktiviteter og fællesarrangementer om aftenen. Her kan du læse lidt om de to kurser, der begge lover en vidunderlig og oplysende uge på højskole.
Kakao - Gudernes drik:
Er du nysgerrig på kakaoens interessante historie og betydning i forskellige kulturer - fra hellig drik i Amazonas jungle til schweizisk gourmetchokolade?
På dette kursus skal du undersøge kakaoens nærmest magiske evne til at bringe varme og nydelse til krop og sjæl. Du skal også dykke ned i danskernes chokoladehistorie, lære om de problematiske aspekter ved kakaoproduktionen i Vestafrika, synge højskolesange, udfordre smagsløgene og din horisont.
Den danske sangskat - Om hjertesprog, identitet og sammenhængskraft:
Holder du af de skønne danske sange? Og har du lyst til at tilbringe en uge på højskole sammen med ligesindede i et herligt fællesskab? Så så er dette ugekursus for dig.
Kurset er spækket med aktiviteter, der giver en større indsigt i Højskolesangbogen og dens mangfoldighed af sange, som kan betragtes som vinduer til dansk kultur, historie, samfund, identitet, m.v. Og så vil der være masser af fællessang – og fællesskab. I løbet af ugen vil du opleve en række sangforedrag, hvor forskellige eksperter, musikformidlere, komponister, tekstforfattere, sangere og højskolefolk vil kaste lys over forskellige aspekter af den danske højskolesangtradition.
Læs mere om de to højskoleophold
Den internationale Højskole glæder sig til at byde dig velkommen i sommeren 2025.