Besøg Kongernes Samling Koldinghus og få rabat
Køb billetter til Koldinghus online og spar 20 kr. pr. billet. Besøg de mange spændende udstillinger, som hele tiden finder sted på Kongernes Samling Koldinghus.
Samarbejdspartner
Rabat
Spar 20 kr. på entrebilletten. Køb billet online eller ved indgange mod fremvisning af gyldigt Ældre Sagen medlemskort. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter eller rabataftaler.
Bemærk
Gælder for kortholder, ved familiemedlemskab glæder det for begge navne på kortet.
Hvis du vil være sikker på at komme ind, i forbindelse med mange besøgende, så køb dine billetter online.
Koldinghus åbner udstilling om Danmarks konge
I anledning af tronskiftet 14. januar 2024 åbnede Kongernes Samling udstillingen "Frederik 10. - Konge af i morgen" på Amalienborgmuseet 21. marts. Udstillingen, som har tiltrukket 130.000 gæster, lukkede 8. september og er nu på vej til Koldinghus.
Udstillingen tegner et portræt af Danmarks nye konge gennem fotografier, videoklip, malerier og en lang række genstande, der knytter sig til vigtige begivenheder i Kongens liv.
Blandt de udstillede genstande er den tunge bjælke "Maren", som Frederik 10. måtte grave sig under som en del af frømandsuddannelsen, H.M. Dronning Marys brudekjole, Kong Frederik 10.s gallauniform fra søværnet, hans første maratontrøje, ladcyklen, hans første skoletaske samt hundeslædepisken fra Sirius-ekspeditionen i Grønland.
Koldinghus
Oplev Koldinghus, der gennem sine mere end 750-årige eksistens, har spillet en væsentlig rolle i Danmarkshistorien: som grænseværn, som kongelig residens og som sæde for den lokale statsadministration.
Koldinghus blev grundlagt i 1268. Det blev anlagt for at vogte over kongerigets grænse mod syd. Gennem århundreder var Koldinghus et af landets vigtigste kongeslotte. Det brændte i 1808 under spanske troppers indkvartering og stod længe som en romantisk ruin.
I 1976-93 blev ruinen beskyttet af nye, moderne bygningsdele. Restaureringen, der blev gennemført af arkitekterne Inger og Johannes, blev i 1993 tildelt EUROPA NOSTRA-prisen og er i sig selv en seværdighed i verdensklasse.
Kongernes Samling
Koldinghus er en del af Kongernes Samling, der også har besøgssteder på Rosenborg og Amalienborg. De tre museer rummer centrale genstande og kunstværker, der fortæller om den danske kongelige historie og giver et enestående indblik i historierne om såvel Danmarks konger og dronninger – menneskene bag det danske monarki som om Danmark selv.
Find inspiration til flere spændende udstillinger her
Kreditering af billede: The Royal Danish Collection © 2022 Kongernes Samling. Foto: Iben Kaufmann