Mosede Fort - kulturhistoriske museum
Kulturhistorisk Museum Mosede Fort ligger i et naturskønt område med græsklædte volde og med udsigt over Køge Bugt. Museet ligger tæt på Karlslunde s-togstation og Køge Bugt Motorvejen. Få rabat på entréen som medlem af Ældre Sagen.
Samarbejdspartner
Medlemspris
90 kr. for entrebillet til Mosede Fort. Normalpris 110 kr. Børn og børnebørn under 18 år kan medtages gratis.
OBS
Der er desværre en fejl i aprilbladet, hvor det er angivet, at medlemsprisen er 75. kr. Dette er ikke korrekt, vi beklager fejlen.
Inkluderet i prisen
Entré til Mosede Fort, Danmark 1914-18. Mulighed for at komme med på en introduktion til udstillingen, som foregår mindst én gang dagligt på alle museets åbningsdage. OBS! Dette er ikke en mulighed for grupper på over fem personer. Her skal bestilles en rundvisning.
Bemærk
Rabatten gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.
Museum om Danmark under 1. Verdenskrig
Da krudtrøgen lettede, var Europa gennemgribende forandret. Begivenhederne fra 1914 til 1918 overgik fantasien og var for alle et mentalt granatchok.
På Mosede Fort bliver du ført tilbage til brydningstiden 1914-1918, hvor 1. Verdenskrig raser rundt om Danmark. Gå på opdagelse i de mange overraskende historier i udstillingen ”På kanten af krig” og bliv suget ind i en tid, hvor Danmark må kæmpe for sin neutralitet og for ikke at blive revet med i krigen.
Hør om invasionsfrygten, handelsblokaderne, rationeringsmærkerne, gullaschbaronerne, syndikalisterne, den spanske syge og meget mere.
I de stemningsfulde rum kan du blive klogere på en dramatisk periode i danmarkshistorien, som ændrede danskernes liv for altid.
Hele familien kan opleve
- En vigtig bid af danmarks- og verdenshistorien fortalt i autentiske omgivelser.
- Et interaktivt museum for pilfingre i alle aldre.
- Introduktioner hver dag, hvor museets guider bringer dig tættere på historien.
- Udstillinger indendørs og udendørs, der er baseret på nyeste viden om 1. Verdenskrig.
Find vej til Mosede Fort
Mosede Fort ligger ved stranden i Køge Bugt omgivet af store grønne arealer, hvor der både er mulighed for at bade, holde picnic på de grønne områder, tage en travetur langs stranden med udsigt til København og Stevns Klint.
Du kan besøge museet i kasematterne året rundt.
Området byder på flere caféer og restauranter i gåafstand Linje E og A kører til og fra Karlslunde Station. Fra stationen tager det kun fem minutter at gå til fortet.
Fra Køge Bugt Motorvejen afkørsel 29 er der 5 minutter i bil til den store, gratis parkeringsplads (også for busser) foran fortets billetsalg. Den nationale cykelrute 9 (Berlin-København) passerer lige forbi Mosede Fort. Planlæg dit besøg klik her