Tag med til NORLYS-CUP i Royal Arena
Oplev Nikolaj Jacobsens tropper Bahrain torsdag den 9. januar klokken 21.00 og fredag den 10. januar klokken 17.30 i Norlys Cup. Få 30% rabat på billetterne.
Samarbejdspartner
Rabat
Tillæg og gebyrer
Dato, tid og sted
Tilbuddet gælder til
Mød Nikolaj Jacobsens tropper
Håndboldherrerne lægger deres afgørende forberedelser til VM i Royal Arena. Her møder Nikolaj Jacobsens tropper Bahrain torsdag den 9. januar klokken 21.00 og fredag den 10. januar klokken 17.30 i Norlys Cup.
Bahrain er måske ikke en modstander, der ringer en klokke hos alle danske håndboldfans, men den lille ørkenstat har ikke desto mindre vist sig som en af de stærkeste nationer på det asiatiske kontinent med medaljer ved seks af de seneste otte asiatiske mesterskaber.
- Bahrain er fuldt på højde med Qatar og har en masse gode spillere faktisk og en god fysik. Og så passer det os fint at få en ikke-europæisk modstander op til VM, hvor vi er i gruppe med både Algeriet og Tunesien, der spiller en anden type håndbold, end vi er vant til at møde, siger landstræner Nikolaj Jacobsen, der glæder sig til at spille landskampene foran et veloplagt publikum i København:
- Jeg er glad for, vi får lov til at spille på hjemmebane i vores optakt til VM. Det er faste og gode rammer, som vi kender. Så det bliver en rigtig fin optakt, siger han.
Håndboldherrerne har mødt Bahrain fem gange og vundet alle indbyrdes møder. Senest ved VM i 2023, hvor Bahrain dog imponerede ved at spille sig videre fra det indledende gruppespil på en andenplads efter Danmark.