Overnat på Rebild Camping Safari med rabat
Overnat på campingpladsen Rebild Camping***Safari. Campingpladsen med rabat. Campingpladsen ligger midt i et område, som på smukkeste vis er dannet af forskydninger i jordskorpen og spor af istidens gletsjere.
Samarbejdspartner
Rabat
Få 15% rabat på overnatninger i egen campingvogn, telt eller autocamper. Rabatten gælder ikke på forbrugsafhængige udgifter ( el, bad m.m.) eller på sæsonpladser.
Du vil efter bestilling modtage en bekræftelse med oplysning om ankomst, afrejse, pris og rabat. Den samlede pris for opholdet fremgår ligeledes af bekræftelsen.
Tilbuddet gælder for
Alle personer, der overnatter i samme enhed og rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.
Medlemspriser
Lavsæson: 75,00 kr. Normalpris 88 kr. pr. voksen pr. døgn.
Højsæson: 83,50 pr. Normalpris 98 kr. pr. voksen pr. døgn.
Særtilbud
Campér i 8 døgn og betal kun for 6 døgn. Tilbuddet gælder kun ved forud reserveret ophold.
Rabat på campingferie - besøg Rebild Camping***Safari
Du får som medlem af Ældre Sagen 15 % på overnatninger på Rebild Camping***Safari.
Natur og aktiviteter
Den lækre natur; skov, skovsøer, kilder og krystalklare vandløb, tiltrækker hvert år folk fra nær og fjern, og har man først besøgt campingpladsen og sonderet terrænet omkring, er det svært ikke at blive betaget og samtidigt føle roen indfinde sig i både krop og sjæl.
Er du lystfisker, naturelsker eller bare generelt glad for at holde en aktiv ferie, er du godt dækket ind, når det kommer til både fiskevande, lyngklædte bakker og et generelt ekstraordinært varieret terræn, med et lige så varieret spektrum af plantevækster.
Mountainbike-ruter, ridning, jagt og fiskeri samt badning i lækre skovsøer er bare nogle af de mange aktiviteter Rebild Camping og området omkring byder på. Om vinteren er der livlig aktivitet både på de mange travestier, men også kælkebakker og skiløjper.
I Rold Skov ligger en af landets største mountainbike ruter, på hele 23 kilometer.
I løbet af disse 23 kilometer kommer du ud at køre på mange forskellige underlag. Ruten går på nogle punkter gennem smalle stier i tætte skovområder, mens den på andre tidspunkter går ned ad teknisk svære bakker, hvor bremsen er din bedste ven.
For det modne publikum er der al den ro man kan drømme om, både på campingpladsen og den fantastiske natur der omgiver os. Fra Rebild Camping er der direkte adgang til Nationalparken, Rebild Bakker og Rold Skov.
Spisesteder og kultur
I gå afstand fra campingpladsen finder du flere spisesteder, spændende museer, kalkminer og ikke mindst et stort, moderne turistkontor med et veluddannet personale, som står klar til at guide og inspirere, så man får mest ud af dette unikke, historiske og på alle måder spændende sted.
Hestehotel
I direkte forlængelse af pladsen ligger en halv snes hestefolde, populært kaldet et hestehotel. Campisterne kan således have hesten med på camping, og benytte sig af de mange ride- og kørespor, som findes i Rold Skov.
Rebild Camping***Safari glæder sig til at byde dig velkommen.