Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Besøg Bunkermuseum Tarp i Esbjerg

Tarp Bunkermuseum er nænsomt restaureret og bragt tilbage til dengang, hvor tyskerne boede i den. Museet er et besøg værd hvor historien er bragt til live igen. Som medlem af Ældre Sagen får du rabat på entréen.

Samarbejdspartner

Tarp Bunkermuseum

Medlemspris

100 kr. pr. person for entrebilletten. Normalpris 110 kr.

Hvis I kommer som en gruppe, skal der forudbestilles på telefon, der gives ikke yderligere rabat på grupper. 

Kaffe og kage kan /skal forudbestilles (pris 50 kr. pr. Person ). Da kage og kaffe bliver lavet efter oplyst antal personer som deltager vil beløbet blive opkrævet uanset “mandefald” på dagen.

Tilbuddet gælder for

Kortholder. Ved familiemedlemskab begge navne på kortet.

Åbningstider

Kun søndag i perioden fra 1. marts til 31. oktober i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 eller efter aftale.

Find vej

Tarp bunkermuseum

Tarp byvej 131

6715 Esbjerg N

Rabat på museum - besøg Tarp Bunkermuseum

Bunker 75665 er beregnet til 20 mand jvf. Regelbau. Ydermure og det armerede betonloft er 2 meter tykke og skillevæggene hele 1 meter. Bunkeren 75665, der er beliggende i Tarp nær Esbjerg, er dog udført med ekstra vægtykkelse på 3 meter. Bunkeren, der er støbt d. 11. juni 1943, er støbt af hele 928 M3 jernbeton. Organisation Todt afleverede den til værnemagten d. 24. august 1943.

Bunkeren er konstrueret  og placeret i terrænet af de tyske fæstningspionere. Bygningsprocessen blev organiseret af OT (den tyske byggeorganisation), men selve byggeriet er udført af danske entreprenører og danske arbejdere. Bunkeren hører til Støttepunkt Esbjerg Flyveplads. Soldaterne kunne bo i bunkeren og bruge den som beskyttelsesrum i tilfælde  af fjendtlig luftbombardementer og artilleribeskydning. Men bunkeren havde også andre formål. Den  blev blandt andet brugt som depot og kommandostation.  Der er opført 47 bunkere af denne type i Esbjergområdet, hvoraf de 12 ligger på flyvepladsens område.

Øjenvidneberetninger til T.T. i 1992 fortæller at;

  • ”Der var placeret et maskingevær på bunkeren” (sandsynligvis på Tobrukstillingen)
  • ”Der var stationeret en vagtpost ved vejen”.
  • ”Malerierne skulle være malet af en østrigsk soldat”

Bunkerens ene rum, der er prydet med flere forskellige malerier, bærer tydeligt præg af, at have været brugt til beboelse, formentlig af det daværende vagthold. Bunkerens andet rum har sandsynligvis været benyttet som depot  og opbevaring af proviant, til  det dengang nærliggende centralkøkken og kantine. Dette var typisk for de bunkere der var tyske støttepunkter.

Bunkeren er nænsomt restaureret og bragt tilbage til dengang, hvor tyskerne boede i den. Vi har bygget en ned skaleret model af den gamle hovedvagt, som også lå i området og ligeledes er der lavet et "Folkerum" i bedste Matador stil, med danske effekter fra krigens tid. Her kan der tilkøbes merchandise og nydes en kop kaffe, kage, is, øl eller en sodavand.

Find inspiration til andre oplevelser ved Vestkysten

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 21 40 68 04

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud