Wellings Landsbymuseum
Wellings Landsbymuseum ligger langt ude på landet i en lille by der hedder Lintrup. Som medlem af Ældre Sagen får du rabat på entrebilletten.
Samarbejdspartner
Medlemspris
40 kr. pr. person for entrebilletten. Normalpris 50 kr.
Tilbuddet gælder
Fra april til november. Museet holder lukket fra december til og med februar.
Bemærk
Rabatten gælder kun for kortholder ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.
En landsby som museum
Wellings Landsbymuseum er et stykke kultur der er helt unik, det er Danmarks mest særprægede museum, hvor man kan gå på opdagelse i en hel landsby fra omkring år 1900.
Søren Welling, der egenhændigt har bygget museet, har været en samler hele sit liv, og der er under opførelse af museet kun anvendt genbrugsmaterialer som han selv har indsamlet. Byggeriet tog sin begyndelse i 1973 og fortsatte indtil Welling´s død i 1996. Søren Welling har ikke gjort brug af arkitekt, ej heller søgt om byggetilladelse. Hans filosofi var “Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse” Dette forhold er dog bragt i orden.
Landsbyen er bygget som små huse, og man finder skolestue, købmand, frisør, posthus, karlekammer, soveværelse, stuer fra klunketiden og meget meget mere. Helt speciel er kirken, der i nyere tid har været anvendt i forbindelse med vielser. I alt 36 rum med hver sin historie, selv en krostue hvor man kan nyde sin medbragte madkurv.
Du kan også opleve en stor samling af gamle landbrugsmaskiner, værktøj anvendt af skomagere, fiskere, tagdækkere, biavlere, ja, stort set alt hvad der har været af håndværk anno 1900 er repræsenteret.