Ans Rejser - Smagen af Gourmet
Kom med på gastronomisk sanserejse, hvor dine smagsløg bliver forkælet! I skal besøge Midtjyllands eneste Michelin-restaurant Domæne, hvor I skal have en 5-retters selskabsmenu. Spar 500 kr. på en gastronomisk sanserejse, hvor dine smagsløg bliver forkælet!
Samarbejdspartner
Rabat
Spar 500 kr. pr. person. Rabatten er fratrukket medlemsprisen.
Medlemspris
Tillæg for enkeltværelse
595 kr. pr. person. Normalpris 795 kr.Tilkøbsmuligheder
Ankomst
Den 24. marts – 28. marts 2025
Den 22. september – 26. september 2025
Ankomst på Dolphin Hotel fra kl. 15.00 i egen bil. Ankommer du med offentlig transport til Herning station, kan du blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15.00, 16.00 og 17.00.
Rejsen inkluderer
- Busudflugt i 4-stjernet luksusbus
- Ophold i delt dobbeltværelse
- 4 x morgenmad
- 3 unikke aftenmenuer på hotellet
- 1 x 4 serveringers festmenu serveret af by Dolphins egen gourmetkok
- 1 x 5-retters selskabsmenu og særligt tilhørende drikkevarepakke på Michelin Restaurant Domæne
- 1 x frokost på Limfjordens Hus inkl. 2 glas vin
- 1 x frokost Restaurant Ny Hattenæs
- Ginsmagning fra Branderiet
- Rundvisning og smagsprøver Cold Hand Winery
- Rundvisning og smagsprøver Vinstouw
- Rundvisning og gårdbutiksbesøg Månsson
- Besøg hos kunstnerparret Inger & Jørgen Pedersen
- Fællessang med Tina Wiberg
- Transport og udflugter ifølge program
- Skatter, afgifter samt bidrag til Rejsegarantifonden
- Dansk rejseleder
Smagen af Gourmet
Kom med på gastronomisk sanserejse, hvor dine smagsløg bliver forkælet! I skal besøge Midtjyllands eneste Michelin restaurant Domæne, hvor I skal have en 5-retters selskabsmenu. Derudover skal I have fantastiske oplevelser på Restaurant Limfjordens Hus og Restaurant Ny Hattenæs. Du kan glæde dig til en rejse, hvor dine smagsløg vil blive forkælet ud over det sædvanlige. Hver aften sluttes med en luksuriøs middag og 5-stjernet hygge på Dolphin Hotel Herning.
Programmet dag for dag
Dag 1 – Ankomst
Fra kl. 15.00 kan I i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning hvor I trygt og sikkert kan parkere jeres bil. Parkeringsområdet er videoovervåget 24 timer i døgnet. Ankommer I med offentlig transport til Herning station, kan I blive afhentet og blive kørt til hotellet kl. 15:00, 16:00 og 17:00. Efter ankomsten er der velkomstgin i restauranten, hvor der vil blive serveret Dolphin Familien signatur gins fra Branderiet, der er Danmarks mindste destilleri. Om aftenen bliver der serveret Dolphins lækre tapas-platte.
Dag 2 – Cold Hand Winery og Restaurant Limfjordens Hus
Efter Dolphins fine morgengenmadsbuffet skal I på bustur et sted mellem Randers og Viborg – det som man i København kalder ”ude på landet”. Omgivet af en æbleplantage og dansk idyl. Her ligger frugtvineriet Cold Hand Winery. Et sted, hvor sanserne åbnes, fortælleglæden blomstrer, og hvor noget af verdens bedste frugtvin produceres.
I skal naturligvis opleve processen bag produktionen af de himmelske dråber, og til sidst skal de smages. Herefter fortsætter turen til den efterhånden verdensberømte fiskerby Glyngøre med udsigt til Mors og Sallingsundbroen. Her skal I besøge Limfjordens Hus. Hos Limfjordens Hus serverer de gourmet ”på jysk”. Mikkel og Rasmus har begge en fortid på de københavnske Michelin-restauranter, bl.a. formel B, hvor Rasmus har fungeret som både medejer og køkkenchef. I januar 2020 rykkede de sammen fra Sjælland til Glyngøre - tættere på råvarerne - med en ambition om at bidrage med udvikling til det område, de selv er vokset op i. Her skal I have en herlig frokost af primært områdets lokale råvarer.
Om aftenen skal I have en aftenplatte fra Vedersø Vildt i Ulfborg. Vedersø Vildt er en slagterforretning, der fokuserer på Jord-til-Bord princippet og bæredygtighed.
Dag 3 – Kunstnerparret Inger og Jørgen Pedersen, Michelin Restaurant Domæne og A Vinstouw
I dag skal I ikke køre ret meget i bus men i stedet fordybe jer i stederne på ruten. Første stop er hos kunstnerparret Jørgen og Inger Pedersen. Her skal I besøger deres fantastiske atelier. I hører historien om hvordan de solgte deres tekstilvirksomhed, da de var midt i halvtredserne og nu i over 20 år har levet med og af deres kunst. Efter det hyggelige besøg hos Jørgen og Inger Pedersen skal I videre til jeres frokoststop Restaurant Domæne i Gødstrup. Domæne åbnede i 2022 og kan allerede i år kalde sig Michelin restaurant. Maden er overvejende nordisk inspireret med primært råvarer fra de nordiske lande især grøntsager, fisk og skaldyr. Her skal I høre om restauranten og om hvad det kræves for at nå Michelin niveau. Bagefter skal I have en fantastisk 5-retters selskabsmenu med en specialudvalgt alkoholfri drikkevarermenu til. I slutter besøget af med kaffe inden I kører videre fra restauranten. Dagens oplevelser sluttes af med et besøg på Vinstouw. Her skal I have en rundvisning på deres kontorer, centralkøkken, vinbutik samt vinpyramide og høre fortællingen om deres historie og fremtidsplaner. Der vil blive serverer lidt vin og smagsprøver i vinbutikken. Om aftenen får I besøg af fisker og fiskehandler Verner Møller fra Hvide Sande, der tilbereder frisk fanget havtaske, som han laver en dejlig havtaske gullasch af til os.Dag 4 – Månsson, Ny Hattenæs & by Dolphin Festmenu
Efter morgenmaden skal I til Månsson som ligger 25 min. syd for Herning. Her ser og hører I om den økologiske proces omkring grøntsager. Stedet er faktisk Danmarks største producent af økologisk icebergsalat. I slutter i gårdbutikken med alverdens lokale råvarer og et væld af forskellige dufte. Turen går videre til nyrenoverede Ny Hattenæs, hvor I skal have frokost. Frokosten skal I have på Hotel og Restaurant Ny Hattenæs, beliggende i smukke omgivelser, som er mere end 125 år gammelt. Efter frokosten tager I hjem til fællessang med vestjyske Tina Wiberg. På repertoiret er bl.a. Kim Larsen, Beatles og andre skønne evergreens.Vi markerer den sidste aften på turen med by Dolphins 4 serveringers festmenu med tilhørende vine og safter.
Dag 5 – Afrejse
Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet er det tak for denne gang og på gensyn. Udtjekning kl. 8.00 - 9.30. Skal I køres til Herning station, aftaler I blot dette i hotellets reception i løbet af jeres ophold. Der køres mellem 8.00-10.00.