Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Søbygaard oplevelsescenter på Ærø

Besøg Søbygaard Oplevelsescenter på Ærø og mærk det historiske vingesus kombineret med smukke, spændende udstillinger, aktiviteter for både voksne og børn, Geopark Besøgscenter, hyggelig café og butik - og meget andet. Søbygaard er et sæsonåbent oplevelsescenter med åbent fra maj til og med efterårsferien samt til det årlige julemarked i december.

Samarbejdspartner

Oplevelsescenter Søbygaard

Rabat

Få 10% rabat på entrébilletten til Søbygaard Oplevelsescenter.

Tilbuddet gælder for kortholder og ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.

 

Dato, tid og sted

Gælder til og med 20. oktober 2024, samt 14. december 2024 (julemarked). 

Find vej

Søbygaard

Søbygårdsvej 2

5985 Søby Ærø

Smukke omgivelser

Søbygaard ligger smukt placeret midt i en voldgrav, og de historieske bygninger taler deres eget sprog i fortællingen om hertugtiden på Ærø. Både Jagtslottet og hovedgården er åben for besøgende, og lokalerne rummer blandt andet udstillinger og aktiviteter. 

Udstillinger

Søbygaard byder hvert år på forskellige udstillinger med kultur, øliv, historie og natur som omdrejningspunkt. Derudover præsenterer en af de faste udstillinger den omfattende restaurering, Søbygaard har gennemgået fra faldefærdigt og nærmest glemt historisk sted, til offentligt åbent oplevelsescenter.  

Geopark Besøgscenter

Ærø er sammen med tre andre kommuner en del af Geopark Det Sydfynske Øhav, og det ærøske besøgscenter er placeret på Søbygaard. Her kan gæster gå på opdagelse i det, der gør Ærø til en særlig og vigtig del af Geoparken, og i løbet af sæsonen også deltage på guidede ture ud i geoparkens flotte og unikke natur.  

Café & butik

Nyd eksempelvis frokosten, eftermiddagskaffen eller en kølende is i Café Søbygaards smukke omgivelser eller udforsk Søbygaards velvalgte udvalg af lokalt kunsthåndværk og andre varer.  

Koncerter i Søbygaards storslåede sal

Sommeren igennem inviterer Søbygaards venneforening, Søbygaards Venner, til spektakulære og medrivende koncerter, når de hvert år sammensætter et spændende og varieret musikprogram. Koncerterne foregår hver onsdag i juli og august, og der kan tilkøbes koncertplatte. Kræver særlig billet. 

Læs mere her

Om Søbygaard

Søbygaard på Ærø er en gammel hertuggård, som emmer af historie og vidner om Ærøs fortid som del af hertugdømmet Sønderjylland frem til 1867. Herregården ligger lige uden for Søby med både middelalderligt voldsted og fugleområde som naboer. Ladegården blev anlagt af hertug Hans den Yngre (1545-1622), som del af et enormt godskompleks. Hovedbygningen og de senere opførte avlsbygninger ligger på to kunstigt skabte øer, beklædt med imponerende stensætninger.

Søbygaard ligger på den Ærøske hovedvej og kan ses fra vejen. Cyklister og vandrere kommer lige forbi via Øhavsruten, og gratisbussen stopper altid gerne foran.  

Læs mere om Søbygaard og deres arrangementer

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Kontaktoplysninger

Telefon: 30 53 59 58

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud