Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Se forestillingen Idioten

Nyfortolkningen af "Idioten" på Aarhus Teater dykker ned i de eviggyldige spørgsmål om sandhed, godhed og menneskelig natur, og hvordan disse værdier kan kollidere med samfundets forventninger og ambitioner. Få 10% rabat på løssalgsprisen som medlem af Ældre Sagen.

Samarbejdspartner

Aarhus Teater

Rabat

Få 10% rabat på løssalgsprisen + 15 kr. i gebyr.


OBS Alle priser vises inkl. billetgebyr (15 kr.), rabatten gælder dog ikke gebyret, men fratrækkes kun selve billetprisen.

Normalpris

295 kr. pr. billet inkl. 15 kr. i gebyr.

 

Dato, tid og sted

8. marts - 12. april, Aarhus Teater, Scala

 

Tilbuddet gælder til

12. april 2025.

Find vej

Aarhus Teater

Teatergaden 1

8000 Aarhus C

IDIOTEN 

Nyfortolkning af den fascinerende romanklassiker om den gode og ærlige idealist, der altid siger sandheden, men som verden ikke vil vide af.

Fyrst Mysjkin vender retur til Skt. Petersborg efter års ophold i Schweiz, hvor han er blevet behandlet for sin epilepsi. Og mens det samfund, der omgiver ham, er i hastig forandring, forbliver han den samme: en empatisk og oprigtig idealist, der altid siger sandheden – helt uden bagtanker eller skjulte dagsordner. En egenskab, der desværre gør ham til katalysator for stridigheder, konflikter og katastrofer.

"Idioten" er baseret på Fjodor M. Dostojevskijs roman af samme navn – et af den moderne litteraturs skelsættende mesterværker. I bogen gransker han forholdet mellem det gode og det onde, sandt og falskt, gennem skildringer af den menneskelige psyke. Historien fortælles af flere stemmer – nogle ganske upålidelige, andre direkte manipulerende. Ud over fyrst Mysjkin møder I bl.a. også den smukke og selvdestruktive Natasja, som mændene behandler som et bytteobjekt, og den rige, stolte og dyriske Rogozjin, der kæmper for hendes gunst.

I denne nyfortolkning af den kendte roman, rejser Aarhus Teater spørgsmålene: Hvem stemples i dag som idioter, fordi de siger sandheden? Og hvad sker der, når man muligvis ikke kan stole på fortælleren, og sandheden relativiseres, fordi ”jeg ved” erstattes af ”jeg føler” og ”jeg oplever”?

Læs mere om forestillingen her: www.aarhusteater.dk/idioten 

Sådan får du tilbuddet

Indtast dit medlemsnummer i Ældre Sagen, og få adgang til tilbuddet.

Indtast venligst et gyldigt medlemsnummer
Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre – heller ikke i rabat-apps.

Er du ikke medlem af Ældre Sagen?

Bliv medlem og få gode tilbud