Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Mental sundhed

Styrk din mentale sundhed og stå stærkere

Derfor påvirker sociale relationer din hjerne

Læge Bente Klarlund forklarer, hvordan gode sociale relationer påvirker hjernen og giver et bedre fysisk, psykisk og mentalt helbred.

Artiklen kort

Sociale relationer påvirker hjernen positivt

Gode relationer påvirker hjernen positivt og er vigtige for at leve et sundt og lykkeligt liv.

Undersøgelser viser, at et godt socialt netværk forlænger livet både fysisk, psykisk og mentalt.

Derfor er det en god idé at pleje sociale relationer, være en del af noget, der er større end dig selv og tænke over, hvad der er meningsfuldt.

Ældre Sagen har mange aktiviteter og arrangementer i hele landet til dig, der gerne vil have oplevelser sammen med andre.

Læsetid 3-4 minutter

_________________

Gode sociale relationer er vigtige forudsætninger for at leve et sundt og lykkeligt liv. Så dyrk venner, familie og din omgangskreds – og skaf dig måske et kæledyr. 

Plej dit netværk

Undersøgelser viser, at mennesker, der har et godt socialt netværk, lever længere og har det bedre. Når du har en god ven, er der nemlig større chance for, at du kommer ud og fx går en tur.

Du vil også automatisk gøre mere ud af maden, og viser du tegn på sygdom, vil dine nærmeste ofte opfordre dig til at søge læge lidt tidligere, end du måske selv ville have gjort.

Tænk ABC: Active – Belong - Commit

Det er naturligt at have et godt netværk gennem arbejde. Men på et tidspunkt skal du sandsynligvis ikke arbejde længere, og derfor er det vigtigt, at du i god tid forinden har husket at pleje netværket udenfor arbejdspladsen. 

En undersøgelse viser, at hvis vi er aktive, hører til i en social kontekst og engagerer os i omverdenen, så vil vi oftere opleve at have et godt liv. Deltag i Ældre Sagens aktiviteter. Du kan for eksempel møde andre i strikkeklub, værksted, stavgang eller seniordans.Derfor er det en god idé at pleje sociale relationer, være en del af noget, der er større end dig selv og tænke over, hvad der er meningsfuldt for os.

Hvis man eksempelvis deltager i frivilligt arbejde og giver ud af tid og penge, vil man oftere opnå et lykkeligt liv.

Find aktiviteter nær dig

Kunne du tænke dig at finde en aktivitet, du kan opleve sammen med andre, er der mange muligheder. I hele landet arrangerer Ældre Sagens lokalafdelinger aktiviteter og arrangementer, du kan deltage i.

Find aktiviteter i nærheden af dig


Kilde: SundhedsTV

Sidst opdateret 28.10.2024