Få læsernes tips til god hjernegymnastik
Vi har spurgt læserne af aeldresagen.dk, hvad de gør for at træne hjernen og holde den så skarp som muligt.
Læsetid: 4-5 minutter
--------------------------
Vi lægger hårdt ud med den barske sandhed om, at din hjerne bliver mere doven med alderen. Den vil ganske enkelt bare gerne gøre ting på samme måde, som den plejer.
I artiklen Bryd mønstrene i din dovne hjerne gav vi dig en række bud på, hvad du kan gøre for at træne din hjerne og modvirke denne langsomt snigende dovenskab.
Vi spurgte også læserne af artiklen, hvad de selv gør for at træne hjernen – og vi fik en masse kloge og kreative svar.
Du finder den komplette liste med læsernes bedste tips nederst i denne artikel.
Læsernes tips til fysisk træning
Fysisk træning er en af de aktiviteter, mange foreslår som god træning for hjernen. Når du træner fysisk, træner du både din hjerne og din krop. Du slår altså to fluer med ét smæk – og hvem vil ikke det?
Tre læsere skriver blandt andet:
- Ud og gå
– Jeg går tur hver dag og ser mig undersøgende omkring på gamle huse og træer. Jeg går forskellige ture ud fra hjemmet eller kører ud til natur. Udover at der sker noget nyt, så møder jeg mennesker, som jeg snakker med eller hilser på.
- Gå til step
– Gå til step, hvor hjernen udfordres på forskellige og hurtige serier.
- Spil bordtennis
– I Farum Kommune opfordres vi ældre til at spille bordtennis fordi forskning har vist, at det træner hjernen. Her trænes kroppen og hjernen, koordinering, reflekser, det sociale liv mm.
Læsernes tip til træning sammen
Det behøver ikke at være ensomt eller kedeligt at træne sin hjerne. Flere læsere forslår aktiviteter, der sker i samvær med andre:
- Spil eller syng
– Spil, eller lær at spille et musikinstrument, og spil gerne sammen med andre. Jeg tror, det er den bedste måde overhovedet at træne sin hjerne på......hvis det er for overvældende, så syng i kor....
- Spil vendespil
– Find nogle børn og spil vendespil (du taber hver gang).
Der kom rigtig mange gode bud på, hvad du kan gå i gang med at gøre, hvis du gerne vil sørge for at holde hjernen i gang.
Tusind tak for alle de gode råd!
Her får du den samlede liste med råd fra læserne, som du kan lade dig inspirere af.