Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Tænder

Pleje af dine tænder, når du bliver ældre

Forebyg parodontitis – tidligere kaldet parodontose

Op til 1 mio. danskere har parodontitis uden at vide det. Der er flere ting du kan gøre for at beskytte dine tænder mod parodontitis.

Artiklen kort

Forebyg parodontitis

Du kan have parodontitis (også kaldet parodontose) uden at vide det. Men der er heldigvis flere ting du kan gøre for at forebygge sygdommen.

Du skal børste dine tænder to gange om dagen. Og det er vigtigt, at du overholder de årlige tjek hos tandlægen eller tandplejeren.

Parodontitis, der ikke bliver behandlet, kan i værste fald medføre hjertekarsygdom, diabetes, leddegigt og alzheimers.

Årsagen til Parodontitis er bakteriebelægninger, der kan udvikle sig til tandsten.

Tobaksprodukter kan være med til at parodontitis udvikler sig hurtigere. Det kan også anbefales at spise sundt, da det skaber balance i din krop og din mund.

Læsetid 2-3 minutter

_________________

Få tjekket tænderne 1 gang om året

Du kan forebygge parodontitis ved at gå til tjek hos tandlægen eller en tandplejer mindst en gang om året. Det hjælper dig ikke kun til at opdage tidlige tegn på parodontitis. Det øger også sundheden i din mund generelt.

Det er godt for dit helbred, fordi sygdomme i munden kan medføre sygdomme andre steder i kroppen.

Ubehandlet parodontitis kan på sigt medvirke til hjertekarsygdom, diabetes, leddegigt og Alzheimers.

Det kan på sigt komme til at koste både penge og sygdom at lade tandlægeskræk eller kortsigtede besparelser afholde dig fra regelmæssige besøg hos tandlægen.

Hvorfor får man parodontitis?

Parodontitis er en betændelsessygdom, som ofte starter med bakteriebelægninger, der uforstyrret fra tandbørstning, udvikler sig til tandsten.

Tandsten består af bakterier, der får næring fra betændelse i tandkødet. Tandsten kan både lejres over og under tandkødet og på den måde forværres betændelse i tandkødet.

Mange forklaringer

Parodontitis er en multifaktuel sygdom. Det betyder, at der kan være mange forskellige grunde til, at man udvikler sygdommen.

Det kan være genetisk betinget, du kan derfor udvikle sygdommen, selv om du har perfekt mundhygiejne.

Medicinske sygdomme kan også spille ind – fx diabetes.

Børst tænderne korrekt

God mundhygiejne er alfa omega, både hvis du vil undgå og behandle parodontitis. Det vigtige er, at du skal børste tænderne, indtil de føles rene.

Du skal børste tænderne mindst to gange dagligt i minimum to minutter.

Brug gerne en elektrisk tandbørste, den gør det nemlig lettere at kommer ind alle de svære steder.

Det er også en god idé at bruge en mellemrumsbørste (den der ligner en piberenser), da den er virkelig god til at få gjort rent mellem tænderne.

Spørg tandlægen

Spørg gerne din tandlæge eller tandplejer næste gang, du er til tjek, om du børster dine tænder korrekt. Mange børster nemlig ikke på den rigtige måde eller længe nok, og det kan en simpel indfarvning af bakteriebelægningerne afsløre.

Rygning og parondontitis

Der er en tydelig sammenhæng mellem rygning og udviklingen af parodontitis. Det gælder også e-cigaretter og andre tobaksprodukter.

Årsagen er primært nikotinen. Hvis du har tandkødsbetændelse, vil nikotin gøre betændelsen værre, fordi nikotin stresser immunforsvaret, og dermed immunforsvarets evne til at dræbe bakterierne.

På den måde får du en dårligere heling, og det kan medvirke til at udvikle parodontitis.

Hvis du har parodontitis, vil rygning forværre sygdommen og gøre, at den udvikler sig hurtigere.

Kosten kan hjælpe

Med din kost kan du hjælpe til at skabe bedre balance i din krop og din mund. Det kan du gøre ved at spise sundt. Du kan evt. følge Fødevarestyrelsens 7 kostråd.

Du kan også følge de 5 diabetesvenlige kostråd fra Diabetes Foreningen.

Fakta om Parodontitis: Parodontitis er en betændelsessygdom i de væv, der omgiver tænderne. Betændelse bryder knoglen ned, og uden behandling kan tænderne blive løse og falde ud. De mest almindelige tegn på parondontitis er:
  • tandkødet bløder og er måske ømt, når man børster tænder
  • tandkødet trækker sig langsomt tilbage, så tænderne ser længere ud
  • tænderne flytter sig, eller bliver ligefrem løse

Kilde: Christian Damgaard, lektor, ph.d., tandlæge, fagområdeleder i parodontologi og forskningsområdeleder for Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

Sidst opdateret 16.12.2024