Selvbestemmelse længst muligt
Mennesker med demens mister færdigheder, men ikke deres rettigheder.
Retten til selvbestemmelse er en grundlæggende rettighed, som gælder for alle mennesker.
Samme ret gælder naturligvis også for mennesker med en demenssygdom og betyder, at man bestemmer over og træffer beslutninger vedrørende sine økonomiske og private forhold.
Ældre Sagen arbejder for, at mennesker med demens har kendskab til disse muligheder for at bevare selvbestemmelsesretten længst muligt, og at de i praksis bevarer selvbestemmelsen trods demens.
Demensramte mister færdigheder, men ikke rettigheder
En demenssygdom kan på et tidspunkt medføre tab af hukommelse, dømmekraft og evnen til at overskue konsekvenser af handlinger og beslutninger.
Disse evner er afgørende for, at man kan træffe juridisk gyldige beslutninger, fx at sælge en ejendom, opsige et abonnement, skrive under på en plejeboligansøgning, give gaver, henvende sig til offentlige myndigheder, søge om aktindsigt i sin lægejournal eller klage over afgørelser.
Fuldmagter understøtter selvbestemmelse
Hvis man ønsker indflydelse på, hvem der skal varetage ens økonomi og personlige forhold, hvis man engang i fremtiden ikke længere selv er i stand til det, er det muligt at give et andet menneske fuldmagt til at handle på ens vegne.
På den måde kan man udstrække sin selvbestemmelsesret til langt ud over det tidspunkt, hvor man ikke længere kan træffe gyldige juridiske beslutninger.
Læs mere: Hvad er en fuldmagt?
For at få indflydelse på fremtidige behandlingssituationer kan man også oprette et behandlingstestamente, hvor man giver udtryk for sine ønsker til fremtidig pleje og omsorg og til fravalg af behandling, herunder genoplivning og anden livsforlængende behandling.
Læs mere: Behandlings- og livstestamente
Det er også muligt at lave plejetestamenter, hvor man nedskriver ønsker til bolig, pleje og omsorg, hvis det skulle blive aktuelt.
Tid er en modspiller
Det er vigtigt, at man får lavet fuldmagter og testamenter i god tid, mens man endnu kan tage kvalificeret stilling til de forhold, de skal omfatte.
Tiden er således en modspiller. Hvis man af forskellige årsager ikke får lavet fuldmagter eller testamenter, kan det blive nødvendigt, at Familieretshuset beskikker en værge til at træffe de nødvendige beslutninger.
Pårørende kan nemlig ikke uden videre handle på den demensramtes vegne i juridiske forhold.
Ældre Sagen erfarer, at mange ikke har kendskab til de muligheder, der er i forhold til at sikre indflydelse og selvbestemmelse på fremtidige forhold, hvis man en dag ikke vil være i stand til at varetage sine egne interesser og beslutninger. Derfor arbejder Ældre Sagen for:
- Kendskabet til forskellige fuldmagter udbredes. Det gælder både for de mennesker med demens og deres pårørende, der skal bruge fuldmagterne, og for de kommunale fagpersoner, der skal rådgive om dem i praksis.
- Kendskabet til behandlingstestamentet udbredes, og der bliver udarbejdet mere udførlige vejledninger til, hvordan man opretter et behandlingstestamente.
