Plads til alle i et digitalt samfund
De mennesker, der har brug for hjælp for at kunne klare sig digitalt, skal have hjælp.
I Danmark har vi som udgangspunkt pligt til at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger i kontakten med det offentlige. Medmindre man bliver undtaget fra de enkelte løsninger.
Mange ældre bruger digitale selvbetjeningsløsninger, MitID og Digital Post (e-Boks og mit.dk).
Desuden viser Ældre Sagens beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 2022, at ca. 20 pct. af 65-89-årige på et tidspunkt har haft brug for hjælp til de offentlige løsninger primært, fordi kontakten til det offentlige var digital.
Desuden ved vi fra Ældre Sagens befolkningsundersøgelse om digitalisering, at mere end hver tredje (38 pct.) i aldersgruppen 75-84 år er uenige i, at det digitale gør deres hverdag lettere. Det samme gælder 51 pct. af personer på 85 år eller ældre.
Undersøgelsen viser også, at hver tredje (33 pct.) i aldersgruppen 75-84 år oplever, at det digitale gør det svært at være medborger. Det samme gælder 43 pct. af personer på 85 år eller ældre.
Læs også: Digitalisering presser retssikkerhed
Det betyder, at der er nogle ældre, som har brug for hjælp til at være i kontakt med det offentlige. For nogle vil der være et ønske om at få hjælp af pårørende, mens andre ønsker at få hjælp fra andre, fx af kommunale medarbejdere i borgerservice.
Værdige alternativer til offentlig selvbetjening
Politisk arbejder Ældre Sagen for, at samfundet udviser forståelse og rummelighed over for alle samfundsgrupper, og at der findes gode løsninger for alle. Derfor skal myndighederne tage hensyn til ældres meget forskellige digitale kompetencer og livssituationer.
Ældre skal have mulighed for selv at klare kontakten med det offentlige længst muligt, mener Ældre Sagen. Det betyder også, at det skal være en rettighed at få hjælp og vejledning.
Da nogle – uanset om de ønsker det eller ej – ikke er stand til at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, skal der også altid være mulighed for at blive digitalt fritaget. Fritagelsen skal gælde på tværs af myndigheder, så ældre ikke skal søge om flere fritagelser.
Mange ældre ønsker at få hjælp af pårørende, men det kan være meget uoverskueligt og kompliceret at gennemskue, hvordan man hjælper, fx fordi der er mange forskellige steder, man skal udfylde fuldmagtsblanketter, og de går ikke automatisk på tværs af myndigheder.
Læs også: Kom godt i gang med IT
Ældre Sagen arbejder for, at der skal der være bedre mulighed for hjælp ved, at forholdene for fuldmagtshavere og støttepersoner forbedres markant bl.a. gennem bedre løsninger, som gør det lettere at give og anvende en fuldmagt.
Ingen må imidlertid føle sig tvunget til at lade pårørende eller andre overtage kontakten til det offentlige, blot for at opfylde kravet om digital kommunikation og sagsbehandling.
Og ingen må være afhængig af pårørende for at kunne varetage sine interesser og sikre sine rettigheder. Derfor skal der altid være reelle, brugbare og værdige alternativer til offentlige selvbetjeningsløsninger, og de skal så vidt muligt tilbydes lokal og tæt på den enkelte.
Plads til alle kunder
For mange mennesker er det en stor lettelse at kunne betale regninger via netbank, købe varer på nettet, modtage breve fra bank og forsikring digitalt, indberette el- og varmeforbrug digitalt osv.
Men det er ikke alle, der har det sådan, og den digitale udvikling gør det mere og mere besværligt og dyrere for dem, der ikke kan benytte de digitale løsninger.
Eksempelvis udbreder bankerne i stigende grad deres digitale løsninger, som kunderne forventes at kunne benytte. Samtidig lukker mange banker deres filialer og kontantkasser. For de kunder der ikke kan løse deres bankforretninger digitalt og/eller med betalingskort, er det i rigtig mange situationer forbundet med gebyrer og afledte udgifter.
Det er ikke kun i bankerne, at kunderne oplever at det er dyrere og mere besværligt, når de ikke kan finde ud af de digitale løsninger. Det gælder i mange andre situationer, hvor firmaerne fx ikke længere accepterer Betalingsservice, men kræver betaling online, eller hvor det koster et gebyr, hvis man vil have tilsendt post med et fysisk brev.
Desuden oplever kunder at de for eksempel i forbindelse med dagligvareindkøb ikke har adgang til de samme gode tilbud som andre kunder, hvis de ikke en smartphone.
Ældre Sagens beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik 2022 viser samtidig, at det kun er 40 pct. af ældre i alderen 75-89 år der ved, hvordan man installerer en app.
Læs mere: Kontanterne skal bevares
Ældre Sagen mener ikke, at det er rimeligt, at nogle kunder ekskluderes fra muligheder, rabatter og tilbud på grund af manglende digitale kompetencer eller digitalt udstyr i forhold til, hvad andre kunder har adgang til.
De firmaer, som aktivt forebygger digital eksklusion bør anerkendes for deres indsats. Derfor anbefaler Ældre Sagen, at der skal udvikles en central certificeringsordning, hvor firmaer, som tænker i løsninger og kundeservice til alle kunder, inklusiv digitalt udfordrede, udmærkes for deres særlige indsats.
Ældre Sagen hjælper med it-kurser og it-hjælp
På digitaliseringsområdet tilbyder it-frivillige hjælp til ældre til at komme på internettet og følge med i den digitale udvikling. Ældre Sagens lokalafdelinger tilbyder it-aktiviteter og arrangementer.
I Ældre Sagen er der ca. 1.600 it-frivillige, der landet over hjælper i it-cafeer, på kurser, via it-telefonsupport eller besøg i hjemmet, hvis den nyeste opdatering, routeren eller streaming giver udfordringer.
