Hjemmeboende har også ret til frisk og appetitlig mad
Svækkede hjemmeboende ældre har ligesom alle andre ret til frisk og appetitligt udseende mad, som de har lyst til at spise. Ellers er mange i risiko for uplanlagt vægttab, der kan få alvorlige følger.
I Ældre Sagen arbejder vi for at bekæmpe underernæring og sikre god mad og måltider til ældre, som ikke selv er i stand til at lave mad.
Mange hjemmeboende ældre, der modtager hjemmepleje, oplever vægttab, som ikke er planlagt. Det kan have alvorlige konsekvenser såsom sygdom, forringet funktionsevne og øget dødelighed.
Læs også: Underernæring - det skal du være opmærksom på
Hjemmeboende skal også have tilbud om frisklavet mad
Det gode måltid handler både om ernæringsrigtig og næringsholdig mad og om alt det, der skaber et godt måltid.
Selvom ældre typisk oplever svækkede lugte- og smagssanser, forsvinder lysten til velduftende og velsmagende mad ikke.
Maden skal dufte og smage lækkert og se indbydende ud for, at maden rent faktisk bliver spist – og i de mængder, der er nødvendige.
Tilbud om hyppig levering af mad
Levering af mad har også stor betydning for, om hjemmeboende ældre rent faktisk spiser den mad, de får leveret.
Frisklavet mad er umuligt, hvis man kun får leveret mad én gang om ugen.
Ældre Sagen opfordrer kommunerne til at sikre, at ældre får leveret så frisk mad som muligt med en holdbarhed på under en uge fremfor over en uge.
Selvom ældre i de fleste tilfredshedsundersøgelser giver udtryk for, at de er tilfredse med den mad, de får leveret, så viser et studie fra Aarhus Universitet, at hvis de ældre selv kunne bestemme, ville de gerne have mad tilberedt af årstidens og af danske råvarer.
Flere valgmuligheder til madservice
Jensen elsker fisk, og Hr. Hansen hader fisk. Andre er vegetarer, veganere eller har helt andre præferencer. Vi har alle livretter, og vi har alle madvarer, vi ikke spiser.
Hvad der er et godt måltid mad, er der lige så mange holdninger til, som der er mennesker. Opvækst, familietraditioner, alder og den personlige smag påvirker vores individuelle madvaner og livretter.
Det gælder selvfølgelig også ældre, som får leveret mad fra det offentlige. Derfor skal man kunne vælge mellem flere leverandører.
Desuden er medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag væsentlige elementer for at bevare værdigheden i ældreplejen. Det vil blandt andet også sige valgfrihed i forhold til serviceordninger.
Servering og anretning betyder meget
Madens udseende og appetitlighed betyder noget for lysten til at spise. Anretningen af maden kan derfor også give ældre lyst til at spise.
Vi modtager cirka 80 pct. af vores sanseindtryk gennem øjnene. Derfor er synet af maden en væsentlig appetitvækker.
Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet har vist, at tilsætning af persille på en majssuppe gav forsøgspersonerne lyst til at spise 22 pct. mere af maden, end hvis der ikke var noget grønt drys på suppen.
Hvis man har mistet appetitten og har svært ved at bevæge sig, kan det være svært at finde motivationen til rejse sig og varme ugens madlevering i mikrobølgeovnen.
Nogle er desuden uvante med at bruge en mikrobølgeovn til opvarmning, og de oplever, at måltidet ikke er, som dengang de selv lavede mad.
Behov for flere ressourcer
I Ældre Sagen mener vi, at der er behov for flere ressourcer for at komme problemerne med underernæring blandt ældre, der modtager hjemmehjælp, til livs.
Hjemmehjælperne bør kunne hjælpe hjemmeboende ældre med at varme og anrette den leverede mad, så ældre får tilbudt måltider, der imødekommer deres behov, og som de har lyst til at spise.
Det er også vigtigt, at mad og måltider bliver prioriteret ledelsesmæssigt og politisk i kommunerne og nationalt.
Det kan være en udfordring for de enkelte hjemmehjælpere at finde tid til at hjælpe med måltiderne, hvis det ikke tydeligt fremgår af listen over opgaver i en travl hverdag med mange andre opgaver.
Ældre Sagen opfordrer kommunerne til at se på, hvordan leveringen og serveringen af mad leveret til hjemmeboende ældre kan forbedres, så maden rent faktisk glider ned i maven – og ikke havner i skraldespanden.
Ensomhed kan dræbe spiselysten
Mister man sin ægtefælle, oplever mange hjemmeboende ældre, at ensomheden gør sit indtog. I den situation mister mange også lysten til at spise.
Ældre Sagens frivillige tilbyder de fleste steder i landet spisevenner, som kommer og spiser med ved et måltid om ugen. Andre steder har Ældre Sagens lokalafdelinger oprettet spiseklubber, hvor man kan komme og spise sammen med andre.
Ældre Sagen har desuden taget initiativet til Folkebevægelsen mod Ensomhed, som hvert år siden 2016 har arrangeret fællesmåltider over hele landet. Under titlen ”Danmark spiser sammen” mødes ældre og unge omkring et veldækket bord i uge 17.
