Friplejehjem er et godt supplement til de kommunale plejehjem

Ældre Sagen arbejder for, at alle plejehjemsbeboere har adgang til en god og værdig pleje og omsorg der, hvor de ønsker det. 

Muligheden for at etablere friplejehjem er et godt supplement til dem, der ønsker tilvalg eller omgivelser, der modsvarer deres egne individuelle ønsker. Derfor ser Ældre Sagen positivt på flere friplejehjem, samtidig med at det generelle serviceniveau på landets plejehjem skal sikres.

Læs også: Beboere på plejehjem

Friplejehjem kan øge gennemsigtigheden

Alle beboere på landets plejehjem har krav på et meningsfyldt liv i trygge rammer, uanset om plejehjemmet er kommunalt, privat eller selvejet. Blandt de mest åbenlyse fordele ved friplejehjem er, at plejehjemmet har en særlig profil, der kan hjælpe kommende beboere til at vælge et hjem, der passer til deres behov.

I Danmark findes en række såkaldte profilplejehjem, der på hver sin måde har særlige værdier og sin egen kultur. Det kan være et hjem med plads til dyr, et hjem med vægt på religiøse værdier, eller et hjem for beboere med særlige udfordringer.

Åbenhed omkring disse værdisæt og prioriteringer gør det nemmere for den kommende beboer og dennes pårørende at vælge det rette plejehjem. Og ved at undgå ubehagelige overraskelser over måden et plejehjem drives på, skabes vilkårene for at sikre den bedst mulige tid på det sted, der er deres sidste hjem.  

Læs også: Vision for det gode liv på plejehjem

Friplejehjem må ikke udhule kvaliteten på kommunale plejehjem

Ældre Sagen hilser muligheden for at etablere friplejehjem velkommen, fordi der kan være flere fordele forbundet med at udvide valgmulighederne for en kommende plejehjemsbeboer. 

Til forskel fra mange kommunale plejehjem har beboerne på friplejehjem mulighed for at købe ekstra ydelser som eksempelvis ekstra rengøring eller at blive ledsaget af plejepersonale på en gåtur. 

Men tilvalg kan også lede til en udvikling, hvor økonomisk velstillede i stigende grad kan købe sig til ydelser, mens de mindre velstillede står tilbage med en forringet offentlig hjælp. 

Ældre Sagen mener derfor, at muligheden for tilkøb af ekstra ydelser ikke må udhule kvaliteten og det basale serviceniveau i plejen og omsorgen på plejehjem eller føre til mere egenbetaling af kerneydelser som rengøring eller tid sammen med personalet.

Seks gange så mange friplejehjem

Siden lovgivningen om friplejehjem blev indført i 2007, har flere private udbydere benyttet muligheden for at lave friplejehjem. 

Antallet af friplejehjemspladser er vokset fra 311 pladser i 2009 til 2.021 pladser i 2023, fremgår det af Danmarks Statistik.  

Friplejehjem tilbyder valgmuligheder

Et friplejehjem har ikke en driftsoverenskomst med kommunen. Det giver plejehjemmet et større råderum for selv at bestemme, ligesom idéer og initiativer kan føres ud i livet med det samme. 

Derfor kan friplejehjem ofte lettere imødekomme individuelle behov. Samtidig er flere friplejehjem etableret i yderområder, hvor kommunerne har lukket mindre plejehjem og etableret færre og større plejecentre. Disse friplejehjem giver mulighed for at blive boende tæt på venner og familie.

Hvem kan bo på friplejehjem

Er man visiteret til en plejehjemsplads, kan man bruge sin ret til frit valg af plejehjem til at flytte ind på et friplejehjem både i og udenfor opholdskommunen.

Friplejehjemmene har egne ventelister, og de kan vælge at opstille egne kriterier for, hvilke ansøgere, der skal tilbydes en plads. Beboere til såvel fri- som kommunale plejehjem skal dog fortsat være visiteret til en plejeboligplads af kommunen, visitationskravene er som regel høje. Det er således stadig meget svækkede mennesker, som i givet fald flytter ind på friplejehjem. 

Nye regler for tilskud til friplejehjem

Tidligere havde nogle friplejehjem flere penge til hver beboer end de kommunalt drevne plejehjem. Det skyldtes, at taksten, som kommunerne betalte for hver enkelt beboer, var bestemt efter et landsdækkende gennemsnit. Det blev dyrt for en række kommuner, hvor udgiften til en plejehjemsplads lå langt under landsgennemsnittet.

I 2015 ændredes reglerne og i dag koster pladserne på friplejehjem det samme som på de kommunalt drevne plejehjem. Den nye afregningsmodel betyder nemlig, at kommunerne skal afregne friplejeboligleverandører efter takster, der er beregnet på baggrund af den enkelte kommunes egne udgifter til tilsvarende tilbud.