Udskyd efterlønnen og få fordele
Det kan det være en økonomisk fordel at vente med at gå på efterløn, hvis du har lyst til at arbejde lidt længere, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.
Efterløn
Regler og satser for efterløn
Det kan det være en økonomisk fordel at vente med at gå på efterløn, hvis du har lyst til at arbejde lidt længere, efter du har modtaget dit efterlønsbevis.
Læsetid 4-5 minutter
_________________
Der er økonomiske fordele i at udskyde, hvornår du går på efterløn. Hvad du kan få ud af at udskyde tidspunktet for efterløn afhænger af, hvornår du er født.
Reglerne er forskellige. Du kan læse om de forskellige regler i de følgende afsnit.
Du kan optjene det, der kaldes en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde. Du optjener en skattefri præmieportion, hver gang du arbejder 481 timer. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner.
Læs mere om skattefri præmie i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"
Udskyder du udbetalingen af din efterløn, til der er tre år eller mindre, til du når folkepensionsalderen, og har du arbejdet i mindst 780 timer pr. halvår, vil du få den højeste dagpengesats i efterløn.
Du skal dog være opmærksom på, at alle former for pensionsopsparinger vil nedsætte din efterløn.
Læs mere om modregningsregler i håndbogen "Værd at vide"
Du kan også optjene en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde. Du optjener en skattefri præmieportion, hver gang du arbejder 481 timer. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner.
Læs mere om skattefri præmie i håndbogen "Værd at vide"
Efterlønssatsen svarer til den maksimale dagpengesats. Fortsætter du med at arbejde, efter du har modtaget dit efterlønsbevis, har du mulighed for at optjene en skattefri præmieportion, hver gang du arbejder 481 timer. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner.
Du bør være opmærksom på, at hvis du er født 1. januar 1956 eller senere, arbejder og får efterløn udbetalt på samme tid, er du først berettiget til at optjene skattefri præmie, når du har udskudt overgangen til efterløn til to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset.
Læs mere om optjening af skattefri præmie i håndbogen "Værd at vide"
Du er altid velkommen til at kontakte Ældre Sagens rådgivning, hvis du har brug for hjælp eller gode råd. Det er gratis, og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.
Sidst opdateret 27.03.2025