Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Gæld

Din økonomi kræver overblik

Læg dit budget

Du kan skabe et godt overblik over din økonomi ved at lave et årsbudget.

Artiklen kort

Læg dit budget

Hvis du vil have overblik over din økonomi, er det en god ide at lægge et budget.

Ældre Sagen har udarbejdet et simpelt budgetskema i to udgaver, som du kan bruge.

Du er velkommen til at kontakte vores rådgivere, hvis du har brug for hjælp eller råd.

Læsetid 1-2 minutter

_________________

Har du ikke allerede et budget over din økonomi, så start med at lave det. 

Herefter er det en god idé at lægge et nyt budget hvert år, eller hver gang der sker større ændringer i din økonomi.

Hent et budgetskema

Ældre Sagen har udarbejdet et simpelt budgetskema i to udgaver:

Du kan enten printe et skema og udfylde det i hånden, og hvor du selv lægger tallene sammen. Du kan også udfylde et skema direkte på skærmen, som automatisk lægger tallene sammen for dig.

Download budgetskemaet som PDF-dokument og udfyld det elektronisk eller print det og udfyld i hånden

Læs vejledningen bagerst i dokumentet, før du går i gang, for at få et godt afsæt for et retvisende budget for din økonomi.

Bruger du iPad eller en anden tablet til at udfylde det elektroniske budgetskema, skal du sørge for at have downloadet app'en Acrobat Reader.

Når du klikker på linket, skal du bagefter vælge "Åbn i Adobe Acrobat" i øverste højre hjørne. Herefter vil dokumentet åbne i app'en "Adobe Acrobat", og du kan indtaste posterne i skemaet, som automatisk regner tallene sammen for dig.

Få rådgivning

Du er altid velkommen til at kontakte vores rådgivere, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.

Kontakt Ældre Sagens Rådgivning

Sidst opdateret 01.07.2024

Spørgsmål og svar om gæld

Jeg har mistet overblikket over min økonomi. Og jeg magter ikke at lave et budget. Kan jeg få rådgivning?

Du kan få gældsrådgivning, hvis du fx har mistet overblikket over din økonomi og gæld. Eller hvis du ikke ved, hvordan du skal lave en aftale med kreditorerne om afvikling af din gæld.

Er du i sådan en situation, kan du med fordel kontakte en af de gratis rådgivninger, der findes rundt omkring i landet.

Rådgiverne i gældsrådgivningerne kan hjælpe dig med:

  • at kortlægge din økonomiske situation.
  • at komme videre, fx omkring mulighed for eftergivelse, gældssanering eller anden aftale med kreditorerne.
  • at skaffe information om fx gældsinddrivelse, fogedretten og skyldnerregistre.

Gældsrådgiverne er frivillige jurister, socialrådgivere, økonomer og bankfolk. Der findes gældsrådgivninger i en række byer.

Se en oversigt over gældsrådgivninger i håndbogen "Værd at vide"