Alt for mange får antipsykotisk medicin

Når mennesker med demens får antipsykotisk medicin, sker det oftest på grund af forskellige psykiske symptomer og en ændret adfærd. Symptomerne er dog ofte et udtryk for mistrivsel, fysisk smerte eller underliggende sygdom.

Når det er tilfældet, er kompetent pleje og omsorg den mest effektive behandling, og det bør altid være førstevalg, når der skal vælges behandling.

Forbruget skal ned

Alligevel får 20 pct. af alle med en demenssygdom over 65 år antipsykotisk medicin. Blandt beboere på plejehjem med demens er det mere end hver fjerde.

På trods af Demenshandlingsplanens mål om, at forbruget skal halveres frem mod 2025, har forbruget af antipsykotisk medicin været uændret siden 2014.

At det ikke er lykkedes at nedbringe forbruget er ufatteligt. 

Det høje forbrug viser, at der er tusindvis af mennesker med demens, der ikke får den rette behandling, hjælp og støtte, som de har brug for. I stedet bliver de fyldt med medicin, der forringer deres livskvalitet og som potentielt er livstruende.

Antipsykotisk medicin har mange alvorlige bivirkninger for mennesker med demens. Et registerstudie fra Nationalt Videnscenter for Demens viser endda, at antipsykotika til mennesker med demens øger dødeligheden med 35 pct. inden for et halvt år. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at antipsykotika ved demenssygdom kun anvendes undtagelsesvis. 

Der skal stilles skrappere krav

På trods af flere gode initiativer på området fx flere anbefalinger og guider og puljer til videreuddannelse er det, efter mange års uændret højt forbrug, tid til at stille mere forpligtende og skrappere krav til både kommuner, regioner og almen praksis.

Der er behov for en mere langsigtet indsats.

Mennesker med demens og deres pårørende fortjener en mere handlingsorienteret, kontinuerlig og vedvarende indsats.

Ledelsen skal gå forrest

Der findes plejehjem og demensafdelinger der er i stand til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til nærmest nu - eller et meget lavt forbrug.

Fælles for dem er, at ledelsen tager opgaven på sig, går forrest og sikrer en vedholdende og systematisk indsats for at få forbruget ned. 

De laver personcentreret omsorg, hvor beboerne bliver set som individer, hver med deres egen og unikke baggrund. Beboernes trivsel, tryghed og tillid bliver set som forbundet med medarbejdernes arbejdsglæde - og de har en relation. 

Det er oftest også ledere, der ikke gemmer sig bag en computer, men er ude blandt beboere og personale, taler med dem, lærer dem at kende og anerkender dem. 

En ledelse, der skaber psykologisk tryghed, så personalet tør tale om den tvivl, de har, og de problemer, de ser.

Nødvendige kompetencer

For at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin kræver det, at medarbejderne har de nødvendige demensfaglige kompetencer, og at de har den tid og de ressourcer, der er brug for. 

En afgørende barriere er derfor den udbredte mangel på medarbejdere og kvalifikationer blandt plejepersonalet. 

Læs også: Flere medarbejdere på landets plejehjem

De seneste 4-5 år er antallet af ufaglærte i ældreplejen fordoblet. 

Samtidig er der mange vikarer og skiftende ansigter på plejehjemmene. Det skaber utryghed og forhindrer kontinuitet og genkendelighed hos beboerne. Viden går tabt og samarbejdet mellem medarbejderne bliver svært at vedligeholde. 

Læs også: Ældre Sagen kræver akutplan for ældreplejen

Samarbejde er afgørende

For at forebygge og nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin skal der være et tæt samarbejde og kommunikation mellem plejehjem og læger. Ved behov også ældrepsykiatrien, sygehuset og andre relevante aktører omkring den enkelte med demens.

Det drejer sig fx om i fællesskab at finde andre alternativer end antipsykotisk medicin. Et velfungerende samarbejde er også afgørende, når man skal nedtrappe og udfase medicin - ligesom lægen bør stå for medicingennemgang jævnligt. 

Husk de pårørende

Pårørende skal inddrages. De pårørende kender det menneske, der har demens og kan bidrage med værdifuld viden om livshistorie, vaner og meget mere. 

Brug metoder der virker

Erfaringerne viser, at forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens kan nedbringes ved en systematisk indsats, en ansvarsfuld ledelse, samarbejde, kontinuitet og ikke mindst faglighed. 

Vi ved, hvad der virker. Erfaringerne er endda beskrevet i guider, anbefalinger og værktøjer fra Sundhedsstyrelsen. 

Alligevel ser vi uacceptable forskelle i kommunerne og sågar mellem plejehjem i samme kommune i forbruget af antipsykotisk medicin. 

Det kan vi ikke være bekendt, og derfor foreslår Ældre Sagen:

• En national plan for en mere systematisk og kontinuerlig implementering af de indsatser, vi ved virker. Planen bør bl.a. bestå af forpligtende krav til kommuner, regioner og almen praksis for at sikre:
• Systematisk samarbejde på tværs af sektorer
• At alle medarbejdere tæt på mennesker med demens har den nødvendige faglighed, ressourcer og tid til ikke-medicinske metoder
• At alle relevante medarbejdere har viden om forhold, der kan give anledning til ændret adfærd og psykiske symptomer hos mennesker med demens og at disse bliver udredt før opstart af medicinering
• At ledelsen på de enkelte plejehjem sikrer et vedholdende fokus og systematisk implementering af metoder, der virker for at reducere brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
• At flere plejehjem har en større tværfaglighed og brug af pædagoger, musikterapeuter, ergoterapeuter m.v.