Mange ældre får ikke palliativ pleje

Der er stor forskel på, hvilke grupper i samfundet, der modtager professionel indsats og støtte ved livstruende sygdom – såkaldt specialiseret palliation.

Det viser årsrapporter fra Dansk Palliativ Database.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne konkluderer ligeledes i en beretning fra august 2020, at regionerne har svigtet patienter med livstruende sygdomme. Mange patienter dør, inden de får den lindrende indsats, de har behov for.

Læs Synspunkt: Basale palliative indsatser skal udbredes

Få ældre over 80 modtager specialiseret palliation

Flere patienter lever længere med livstruende sygdomme og langt de fleste af disse har behov for palliative indsatser under sygdomsforløbet og i den sidste tid. Alligevel er der stor forskel på hvilke aldersgrupper, der modtager specialiseret palliation. Dvs. den specialiserede indsats, der finder sted på hospice, i palliative teams og på palliative afdelinger på sygehuse.

Et registerstudie fra 2022 viser, at næsten to tredjedele af de yngste kræftramte mellem 18 og 39 år får specialiseret palliation frem mod døden. I gruppen over 80 år får kun en fjerdedel specialiseret lindring inden døden.

Dit postnummer betyder noget

Siden 2010, hvor Dansk Palliativ Database begyndte at udgive sin årsrapport, har tallene vist betydelige regionale variationer i den specialiserede palliative indsats. Det er i de mere tyndt befolkede områder, det er sværest at få hjælp i tide.

Patienter med livstruende sygdomme overses

Samtidig viser årsrapporterne, at det primært er kræftpatienter, der modtager specialiseret palliativ pleje og støtte hen mod døden.

Fra 2017 til 2021 er der sket en forbedring, men det er stadig kun cirka 11 pct. af patienter med andre livstruende sygdomme end kræft, der bliver henvist til specialiseret palliativ pleje. I 2017 var der 5 pct.

Knap halvdelen af de mennesker, der dør af kræft (47 pct.), får specialiseret palliativ behandling, mens det kun gælder 3 pct. af mennesker, der dør af andre sygdomme. 

Blandt samtlige patienter, der henvises til specialiseret palliativ indsats, har patienter med kræft bedre adgang til specialiseret palliativ indsats end patienter med andre diagnoser.

81 pct. af de kræftpatienter, der får en henvisning, bliver modtaget, mens det gælder 73 pct. af henviste patienter med andre sygdomme. 

Lang ventetid

Mange patienter bliver stadig henvist til palliative indsatser meget sent i deres sygdomsforløb.

Langt de fleste døende får først specialiseret palliativ behandling en til to måneder, før de dør.

Årsrapporten for 2021 viser, at 19 pct. af henviste kræftpatienter døde eller blev for dårlige, før de kunne modtages. Det samme gælder 27 pct. af patienter med andre diagnoser.

Mere end hver 4. patient (22 pct.), der var henvist til specialiseret palliativ indsats, havde en ventetid på over 10 dage, hvilket er betydeligt under den nationalt fastsatte standard.

For ikke-kræftpatienter gælder det 29 pct. som venter mere end 10 dage.

Den nationale standard er, at 90 pct. af de patienter, der har en henvisning skal senest indenfor 10 dage have første behandlingskontakt.

Kritik fra Rigsrevisionen

I en beretning fra august 2020 kritiserer Rigsrevisionen og statsrevisorerne regionerne for ikke i tilstrækkelig grad at sikre, at patienter med livstruende sygdom har adgang til den specialiserede palliative indsats, de har behov for.

De understreger, at patienter, der ikke lindres optimalt mod livets afslutning, kan få en forringet sidste levetid og at det lægger en unødig byrde på de pårørende.

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen og statsrevisorerne, at der er behov for, at regionerne på en mere systematisk og ensartet måde identificerer patienternes behov og yder optimal smertelindring ved livstruende sygdomme.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017