Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Pårørende

Støtte til pårørende

Pårørende føler sig nødsaget til at hjælpe

Mere end 9 ud af 10 voksne børn hjælper et eller flere familiemedlemmer, der modtager hjemmehjælp. Utilstrækkelig hjælp fra det offentlige er en af forklaringerne.

Når et nært familiemedlem bliver svækket og får brug for hjælp, træder de pårørende gerne til og hjælper med alt fra indkøb og andre praktiske gøremål til koordinering og kommunikation med fx lægen og offentlige myndigheder.

Ældre Sagens undersøgelse om voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere fra 2024 viser bl.a., at lidt mere end 9 ud af 10 voksne børn (94 pct.) hjælper et eller flere familiemedlemmer, der modtager hjemmehjælp.

Heraf hjælper langt de fleste især med praktiske opgaver som fx indkøb, rengøring, teknisk hjælp til computer, transport tøjvask, mens 13 pct. også hjælper med personlig pleje.

Opgaverne vokser  81 pct. af de pårørende finder det naturligt at hjælpe, og 96 % oplever at deres opgaver vokser med tiden 

61 % har skyldfølelse og dårlig samvittighed.

46 % løser opgaver som der også er bevilget hjemmehjælp til

Kilde: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/analyser-og-undersoegelser/2024-voksne-boern-til-modtagere-af-hjemmehjaelp

 

 

Sidst opdateret 26.06.2024