Vilkår for omsorgsdage til pårørende skal forbedres

Dejligt at familiemedlemmer fra 1. august 2022 fik ret til fem omsorgsdage. Men ordningen løser ikke problemerne i tilstrækkeligt omfang.

Ældre Sagen har længe kaldt pårørende for velfærdssamfundets usynlige hær. For uden deres aktive medvirken, ville svækkede ældre ikke få den hjælp, de har behov for.

• Det er familiemedlemmer, der deltager i udredende samtaler hos en svækket mors læge.

• Det er ægtefæller eller voksne børn, der kører og følger på hospitalet.

• Det er også dem, der koordinerer opfølgende behandling i kommunale tilbud.

Kort sagt er det pårørende, der udfylder hullerne i den ældrepleje, som for mange ikke længere er værdig.Ældre Sagens undersøgelse (udført af Danmarks Statistik) om  voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere fra januar 2024 viser, at knap 2 ud af 3 (64 pct.) voksne børn hjælper en eller begge forældre på ugentlig basis, selvom de allerede modtager hjemmehjælp.

Desværre oplever mere end 6 ud af 10 (62 pct.), at deres psykiske helbred er blevet dårligere som en direkte konsekvens af stigende omsorgsopgaver. Denne overbelastning slider ikke kun på den enkelte og vedkommendes familie, men har også en direkte effekt på arbejdsstyrken i vores samfund.

Pårørende har i dag et højtsygefravær, mere end hver tiende har valgt at gå ned i tid, ligesom knap 3 ud af 4 har brugt feriedage eller købt fridage.

Ældre Sagen ser med stor alvor på denne udvikling og erkender fuldt ud behovet for mere fleksibilitet og stærkere støtte til pårørende i deres arbejdsliv og daglige udfordringer.

Det er  Ældre Sagen holdning, at lønnede omsorgsdage til pårørende er et skridt i den rigtige retning, så vi som samfund kan forebygge at en syg bliver til to, fordi pårørende risikerer at brænde ud. Det bør alt andet lige være et positivt valg at tilbringe tid med sine nærmeste og ikke noget, der fører til sygdom, fordi opgaverne hober sig op.

Desuden er det uhensigtsmæssigt for samfundet, hvis faguddannet personale, som f.eks. sundhedsmedarbejdere, presses helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet for at kunne hjælpe og pleje deres nærmeste. Danmark har hårdt brug for arbejdskraft, og det er ikke en god løsning, at man "lapper" på symptomerne i ældreplejen ved at fjerne erhvervsaktive pårørende fra andre sektorer i samfundet.

Læs synspunkt om fem principper for bedre vilkår for pårørende

 

Forslag: Omsorgsdage skal have status som barnet første sygedag

Fra august 2022 fik lønmodtagere ret til at holde fem omsorgsdage pr. kalenderår, hvis de kan dokumentere, at fx deres syge/svækkede familiemedlem har brug for, at de som pårørende hjælper fx med at få vedkommende til læge eller behandlinger. Omsorgsdage, hvor de som pårørende dog ikke har ret til at få løn.

Ældre Sagen mener, at omsorgsdage til familiemedlemmer og nære relationer bør have samme status som Barnets første sygedag.

Det er logisk, at småbørnsforældre har ret til at holde fri med løn den første dag barnet er syg, hvis andre ikke kan passe barnet.

Pårørende bør have samme ret, når der ikke er andre, der kan hjælpe og bistå den ældre med nødvendig hjælp til at få behandling.

Barnets første sygedag er baseret på tillid uden krav om dokumentation.

Pårørende bør have den samme ret til omsorgsdage baseret på tillid uden krav om dokumentation.

Ligestilling af lønmodtagere og selvstændige

Og så er der ikke forskel på at være pårørende, uanset om man er lønmodtager, selvstændig eller på overførselsindkomst. Derfor bør aftalen gælde alle uanset titel.

Omsorgsdage skal aflaste, når vi løser helt nødvendige opgaver for vores kære.  Hvis først pårørende bliver slidt ned og ikke kan hjælpe, risikerer vi at en syg eller svækket person kan blive til to mennesker med behov for hjælp, det kan vi som samfund ikke være tjent med.

Derfor fortsætter Ældre Sagen arbejdet med at få lønnede omsorgsdage, bygger på tillid og anerkendelse af opgaven.