Hvad er folkepension?

Folkepensionen sikrer, at alle har en indkomst, når de har nået pensionsalderen.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. 

Herudover er der en række tillæg, som fx ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg til de pensionister, der har mindst.

Grundbeløb og pensionstillæg

Pensionstillægget er højest for de pensionister, der har mindst indkomst. Enlige får et højere tillæg pr. person end samboende og ægtepar.

Hvis man har en indkomst ud over folkepensionen, der overstiger et bundfradrag, nedsættes først tillæggene til folkepensionen og derefter pensionstillægget. Indkomst ved personligt arbejde modregnes dog ikke i pensionstillægget - det gælder såvel egen arbejdsindkomst som evt. ægtefælle/samlevers arbejdsindkomst.

Grundbeløbet nedsættes, uanset arbejdsindkomst, ikke med virkning fra 2023.

Folkepensionen stiger med lønningerne

Folkepensionen reguleres hvert år i takt med lønudviklingen. Frem til 2019 blev der fratrukket 0,3 pct. om året til den såkaldte ”satspulje”, men fra 2019 er dette fradrag afskaffet.

Lønreguleringen er grundlæggende en god sikkerhed for folkepensionisterne. Normalt sikrer den, at folkepensionen stiger lidt mere end priserne. Reguleringen sker dog med en forsinkelse på to år, fordi det er den senest kendte lønudvikling, der anvendes.

I 2022 var vi i en helt usædvanlig situation, hvor prisstigningerne var de højeste i 40 år samtidig med, at reguleringen af pensionen var rekordlav. Det medførte den største udhuling af folkepensionisters købekraft i 40 år. En sådan udhuling er ikke set tidligere, og det kalder på særlige tiltag.

Læs også: Fremryk reguleringen af pensionerne

Ret til folkepension

For at have ret til fuld folkepension skal man have boet i Danmark i mindst 40 år, fra man er 15 år, til man når folkepensionsalderen.

Hvis man ikke har boet i Danmark i 40 år, får man en lavere pension. Det kaldes brøkpension.

Fra 1. juli 2025 skal man have boet i Danmark mindst 9/10-dele af årene fra det fyldte 15.år og indtil man når folkepensionsalderen.

Læs mere om folkepensionen her

Folkepensionsalderen stiger

Vi lever længere, og folkepensionsalderen stiger gradvist i takt med levealderen.

Fra 2019 til 2022 steg pensionsalderen til 67 år, i 2030 stiger folkepensionsalderen til 68 år, og fra 2035 er pensionsalderen 69 år. Der er en politisk aftale om, at folkepensionsalderen derudover kan stige med op til 1 år hvert 5. år, hvis levealderen stiger.

Med den nuværende levealder er der udsigt til, at folkepensionsalderen kan blive hævet igen i 2040 (70 år). Det skal i givet fald først vedtages af Folketinget i 2025 - 15 år før det skal træde i kraft.

Søg folkepension

Det er Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler folkepension. Man skal selv søge om at få folkepension.