Hvad er gensidig forsørgerpligt?
Udgangspunktet for gensidig forsørgerpligt er, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden
Ved beregningen af den sociale pension er der samlever-afhængighed i beregningen - ikke gensidig forsørgerpligt.
Samlever-afhængigheden gælder, uanset om man er gift eller samlevende.
I stedet for at beregne pensionen for hver ægtefælle/samlevende ud fra den enkeltes egen indkomst, beregnes pensionen ud fra parrets samlede indkomst.
Folketinget har behandlet borgerforslag om at få ophævet gensidig forsørgerpligt 2019/20 og i foråret 2021. Begge gange er forslaget forkastet.
Hvad betyder samlever-afhængigheden for folkepensionen?
Folkepensionens grundbeløb er ens for alle. Pensionstillæg, ældrecheck og mediecheck er derimod afhængige af familiens samlede økonomi. Det skyldes, at ydelserne er målrettet dem med ingen eller mindre supplerende indkomst udover folkepensionen.
Dermed kan samlever/ægtefælles indkomst få betydning for, hvor store ydelser man får. Fx hvis ens samlever/ægtefælle har udbetalinger fra private pensionsopsparinger.
En enlig pensionist bliver modregnet i sit pensionstillæg, hvis indkomsten udover folkepension og arbejdsindkomst er over 93.400 kroner, mens et par bliver modregnet, når den samlede indkomst er over 187.100 kroner.
For mange pensionistpar har samlever-afhængigheden ingen betydning, fordi begge har en indkomst, der er under grænsen for modregning. Eller fordi begge har indkomst, der er over grænsen for pensionstillæg.
For andre par er det en fordel, at indkomsten opgøres samlet. Fordi den ene på den måde kan bruge den andens overskydende fradrag, så begge pensionister undgår modregning.
Nogle par oplever imidlertid, at den ene ville være berettiget til større pensionstillæg, hvis beregningen skete på et individuelt grundlag. Her kan det føles urimeligt, at man får mindre i pension, når man har en lav indkomst, fordi der skal tages hensyn til partnerens indkomst.
