Sådan får du nyt job som senior
Læs 6 gode råd til dig, der overvejer at få nyt arbejde.
Arbejdsliv
Få gode råd om jobskifte, senkarriere og jobsøgning
Læs 6 gode råd til dig, der overvejer at få nyt arbejde.
Læsetid 2-3 minutter
_______________
Der kan være mange grunde til at søge nyt job. Måske overvejer du at skifte job, måske har du mistet dit gamle job, eller måske har du stået udenfor arbejdsmarkedet en tid.
Uanset set hvad årsagen er, er der god grund til at tro på, det kan lykkes at få nyt job. De seneste 20 år er der sket en stor stigning i andelen af danskere over 60 år i arbejde – og der er stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Alligevel oplever nogle seniorer, at det kan være sværere at få nyt job, når man er kommet lidt op i alderen. Men der er meget, du kan gøre for at lykkes med det.
Her får du 6 gode råd til, hvad du kan gøre i jagten på dit næste job.
Troen på, at det kan lykkes, er en vigtig del af at få et nyt job. Når du tror på dig selv og føler dig sikker på, at du kan få et nyt job, åbner det for muligheder og overvejelser. Det kan give dig mod på at tage springet og søge noget nyt, hvis du ikke længere er tilfreds med det job, du har nu – eller hvis du bare godt kunne tænke dig at prøve noget andet.
Selvom det nogle gange kan tage lidt længere tid at finde et nyt job som senior, er der god grund til at tro på det. For tro kan faktisk være afgørende, når det handler om at få et nyt job – og hvis ikke du rigtigt selv tror på det, kan det også være svært for andre.
Du har mange fordele ved at have været på arbejdsmarkedet i mange år. Din lange erfaring kan gøre dig i stand til at træffe gode beslutninger hurtigere. Du er måske også bedre til at være rolig, udstråle autoritet og har mere overskud til at skabe trivsel omkring dig.
Der er altså meget, der kan være med til at gøre dig attraktiv for din kommende arbejdsgiver.
Læs undersøgelsen: Seneskift – når seniorer skal finde nyt job
Et jobskifte er en god anledning til at overveje dine prioriteter.
Find ud af, hvor mange år du regner med at ville fortsætte på arbejdsmarkedet. Tænk over, hvor meget du har brug for at tjene. Hvad er vigtigt for dig i det næste job? Hvad giver dig glæde i dit arbejdsliv? Hvad vil du gerne undgå eller lave mindre af?
De overvejelser vil hurtigt gøre dig klogere på, hvilken type job du skal søge. Det vil gøre det klarere, hvad du drømmer om, og hvilke muligheder eller begrænsninger du har. Når du er målrettet og afklaret, står du stærkere.
Læs også: Sådan planlægger du din senkarriere
Det kan være en god idé at overveje nye veje og brancher, så du åbner for flere jobmuligheder.
Måske viser det sig, at du kan bruge dine personlige og faglige kompetencer i nye sammenhænge. Hvis du har mod på det, kan det være nu, du skal kaste dig ud i at prøve dine erfaringer af på nye måder.
Du kan fx overveje:
Læs også: 5 gode overvejelser inden du bliver selvstændig
Dit CV skal være kort og præcist.
Du har sikkert mange erfaringer og måske deltaget i mange kurser og projekter. Noget af det er relevant for din jobsøgning, andet er ikke. Det kan være en god øvelse at få det skrevet ned og få overblik over.
Din kommende arbejdsgiver har sandsynligvis ikke tid til at læse om det hele. Så vis, hvad der motiverer dig til at søge jobbet, og udvælg de erfaringer, der er allermest relevante i forhold til jobbet og de konkrete opgaver, du skal løse.
Du kan evt. linke til et længere CV på fx LinkedIn, hvis du tror, at en mulig arbejdsgiver vil se det hele.
Læs også: Gode råd til jobsøgningen
Måske har du kun papir på nogle af dine erfaringer. Det betyder ikke, at de kompetencer, du ikke har papir på, er mindre vigtige, når du skal sælge dig selv over for din næste arbejdsgiver.
Vis, hvordan dine kompetencer er vigtige for det job, du søger. Du kan ikke – og skal ikke – løbe fra, at du har nogle år på bagen, du skal i stedet gøre det til en styrke.
Start med at lave en liste over alt det, du er god til. Den skal både indeholde kvaliteter fra dit arbejdsliv og dit privatliv. Hvilke særlige erfaringer har du, som du ikke har papir på? Hvad er du blevet bedre til med alderen? Hvordan bruger du de kvaliteter i dit arbejdsliv? Er der nogle af de ting, som kan være relevante for dit næste job?
Overblikket over alle dine erfaringer og kvaliteter kan både være med til at styrke troen på dig selv og til at imponere din kommende arbejdsgiver.
Når du søger nyt job, så vis din motivation for opgaverne og stedet, din forandringsparathed og tanker om fremtiden gennem den måde, du taler om jobbet på. Undersøg jobbet og virksomheden og brug det til at vise, hvad du kan bidrage med – hvordan du passer ind.
Fortæl, hvad du kan byde ind med, hvordan du vil gøre en forskel, og stå ved det, du kan.
Vis også gerne dine digitale kompetencer, hvis de er relevante for jobbet. Du kan fx sætte din ansøgning flot op og linke til dit CV på LinkedIn, relevante hjemmesider eller vedhæfte eksempler på tidligere arbejde.
På den måde kommer du arbejdsgiveren i forkøbet, hvis denne kan være nervøs for, om dine digitale evner er gode nok.
Det er en god idé at være på forkant med de fordomme, som nogle arbejdsgivere desværre har om seniorer på arbejdsmarkedet.
Læs om fordommene, så du kan komme dem i forkøbet
Sidst opdateret 25.09.2024