Overblik over ordninger for tilbagetrækning

Læsetid 2-3 minutter

_______________

Der er flere muligheder for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. 

Se din officielle alder for folkepension

Herunder kan du læse mere om de forskellige muligheder for tilbagetrækning, betingelser og satser.

Seniorpension

Du kan søge om seniorpension, hvis du har seks år eller mindre til folkepensionen, har arbejdet 25 år på fuld tid, og hvis du kun kan arbejde 15 timer om ugen vurderet ud fra dit seneste job.

Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, betragtes det som fuldtidsansættelse.

Hvis du har haft mellem 20 og 25 års fuldtidsarbejde, kan du efter en konkret vurdering opfylde betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Din nedsatte arbejdsevne skal være varig og skal være dokumenteret af en læge, og det er ATP, som administrerer ordningen med seniorpension.

Der gælder de samme regler for størrelsen og beregningen af seniorpension, som gælder for førtidspension fra 2003.

Læs mere om beregning af ny førtidspension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Hvis du har indbetalt til efterløns- eller fleks-ydelsesordningen, kan du få bidragene tilbagebetalt, hvis du får bevilget en seniorpension og ikke har igangsat efterløn-/fleks-ydelsesordningen. Du skal betale en afgift på 30 pct. ved udbetalingen.

Tidlig pension

Ordningen tidlig pension (også kendt under navnet Arne pension) er for dig, der er startet på arbejdsmarkedet som helt ung, og som har optjent mange års anciennitet på arbejdsmarkedet. Om du kan få tidlig pension, afhænger af hvor mange år, du har været på arbejdsmarkedet.

Med tidlig pension kan du forlade arbejdsmarkedet et, to eller tre år før din folkepensionsalder. Det afhænger af hvor mange år, du som 61-årig har været på arbejdsmarkedet:

• 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension.
• 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til to år med tidlig pension.
• 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til et år med tidlig pension.

Fra 2026 hæves opgørelsestidspunktet til fra 61 til 62 år, og anciennitetskravene ændres til 43-45 år. Fra 2031 hæves opgørelsestidspunktet til 63 år. Samtidig vil kravet om anciennitet stige tilsvarende. 

Den månedlige ydelse for tidlig pension er maksimalt 14.456 kroner.

Den tidlige pension kan blive nedsat på grund af pensionsopsparinger. Her medregnes både de pensionsopsparinger, som du får udbetalt og de pensioner, som du ikke har igangsat endnu.

Læs mere om regler og beregning af tidlig pension i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Efterløn

I 2024 er efterlønsalderen 64 år. A-kassen udsteder et efterlønsbevis med virkning fra efterlønsalderen, hvis du opfylder betingelserne.  

Personer, der når efterlønsalderen 1. juli 2023 eller senere, vil kun kunne modtage efterløn i tre år.

Efterlønnen nedsættes på baggrund af pensionsopsparinger. Der medregnes både pensionsopsparinger, som du får udbetalt og pensioner, som du ikke har igangsat endnu.

Læs mere om beregning af efterløn i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide"

Fleksydelse

Fleks-ydelsesordningen er en tilbagetrækningsordning for dig, der er ansat i fleksjob eller som modtager ledighedsydelse, når du har nået alderen for fleksydelse.

Beregningen af fleksydelsen foregår efter de samme regler som efterlønsordningen.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til de forskellige muligheder for tilbagetrækning eller lignende, er du altid velkommen til at ringe til Ældre Sagens telefoniske rådgivning, hvor rådgivere sidder klar til at hjælpe dig. Det er gratis at ringe til rådgivningen og du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen.

Kontakt rådgivningen

Læs også: Sådan planlægger du din senkarriere

Læs også: Hvornår skal jeg gå på pension?