Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Folkepension

Guide til regler og satser for kommende og nuværende pensionister

Ny lov om modregning i pensionstillægget vil ramme nogle pensionister

Fra den 1. januar 2025 træder en ny lov i kraft, som kan medføre, at dit pensionstillæg bliver modregnet.

Er du pensionist og gift eller samlevende med en person, der modtager dagpenge, efterløn, fleksydelse eller sygedagpenge? Fra den 1. januar 2025 træder en ny lov i kraft, som kan medføre, at dit pensionstillæg bliver modregnet. Det vil sige, at det kan blive nedsat.

Læs mere om Ældre Sagens håndbog "Værd at vide" om beregning af pensionstillæg

Hidtil er dagpenge, efterløn, fleksydelse og sygedagpenge blevet sidestillet med arbejdsindkomst. Derfor har de ikke været taget med i modregningen af ægtefælle/samlevers pensionstillæg.

Fremover vil kun de indtægter, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag), blive betragtet som arbejdsindkomst.

Baggrund for ændringen

SKAT har haft udforinger med at definere forskellige typer af indkomster i deres it-systemer. I 2023 og 2024 har SKAT derfor benyttet nogle  arbejdskrævende manuelle nødløsninger, som de altså pr. 1. januar 2025 stopper med.

Det betyder, at din ægtefælles/samlevers dagpenge, efterløn, fleksydelse og sygedagpenge fremover kan komme til at blive modregnet i dit pensionstillæg.

Det mener Ældre Sagen

Ældre Sagen støtter ikke lovændringen og har forsøgt at få den bremset. Vi mener, at der burde kunne findes en mindre indgribende løsning på problemet.

Læs Ældre Sagens løsningsforslag i vores høringssvar

Er du i tvivl?

Du er altid velkommen til at ringe til Ældre Sagens rådgivning, hvis du er i tvivl, om den nye lov får betydning for dig. Vi er her for at hjælpe dig.

Kontakt Rådgivningen

Sidst opdateret 24.06.2024