Fokuser på menneskelige behov fremfor symptomer

Læsetid: 2-3 minutter
________________

I metoden personcentreret omsorg er det centrale, at du tænker på personen med demens som ethvert andet menneske, der har nogle behov – ikke som en patient med symptomer.

Det betyder, at du anerkender den måde, personen med demens handler og udtrykker sig på, som gyldige, menneskelige behov og udtryk.

Konkret vil det medføre, at den hjælp og pleje, du giver, tager udgangspunkt i vaner og rutiner, som personen med demens har. Personens præferencer fra det liv, han eller hun har levet indtil nu, er bestemmende for den måde, du giver støtte, omsorg og pleje.

Du kan hjælpe med de psykologiske behov

Når vi taler om behov, er der praktiske, fysiske behov og der er følelsesmæssige, psykologiske behov.

Mennesker med demens har svært ved at få dækket de psykologiske behov på egen hånd, blandt andet  på grund af kognitive problemer og vanskeligheder i sociale relationer.

Der er flere måder, du kan hjælpe med at opfylde de følelsesmæssige behov.

Ved at fokusere på fem grundlæggende psykologiske behov tilknytning, trøst, identitet, inklusion og meningsfuld aktivitet, kan du gøre en stor forskel for et menneske, der har demens.

For at give trøst kan du:

• vise varme og nærhed ved at give en krammer, hvis personen kan lide det.

• trække vejret roligt, lytte og være indfølende.
• anerkende negative følelser som fx sorg, smerte, frustrationen, vrede og afmægtighed ved at tage dig tid, sætte ord på og vise oprigtig nærvær og forståelse.

For at støtte identiteten kan du:

• inddrage elementer fra den demensramtes livshistorie i jeres samtale -  fx sjove episoder, kærlige episoder, højdepunkter i livet m.m.
• tage initiativ til aktiviteter, der passer til interesser og tidligere beskæftigelse, og brug fx dufte, smage, samtaleemner, tøjstil, længsler, roller, musiksmag til at vække genkendelse.

For at støtte behovet for inklusion kan du:

• invitere personen, der har demens med ind i sociale fællesskaber.
• hjælpe personen med at deltage i samtaler – så han eller hun lykkes i samtalerne.
• hjælpe personen med at deltage i aktiviteter – så han eller hun lykkes i de fælles aktiviteter.

De forskellige ting herover, som du kan gøre, vil være med til at fremme det samlede velbefindende hos et menneske med demens.

Du kan se, at det, du gør, virker – at du er med til at imødekomme sociale og psykologiske behov – når den, der har demens virker mere afslappet og veltilpas.

Læs også: Sådan kan du tale med et menneske med demens 

Det er muligt at leve et godt liv med demens

Inden personcentreret omsorg blev en almindelig tilgang, var den udbredte opfattelse, at demensprocessen kun var negativ og uden håb for personen, der har demens.

Med metoden personcentreret omsorg anerkender vi, at det er muligt at trives og leve et godt liv med demens på trods af sygdommen. 

Personcentreret omsorg

Personcentret omsorg er i dag udbredt blandt pleje-og omsorgspersonale, der arbejder med at yde støtte til mennesker, der har demens.

Teorien bag personcentreret omsorg blev udviklet i 90’erne, hvor Tom Kitwood var en af foregangspersonerne.

Derfor kaldes metoden af nogle – især fagfolk -for ”Kitwoods teori”.

De grundlæggende, psykologiske behov, man med metoden forsøger at imødekomme, illustrerede Tom Kitwood som en blomst.

Derfor kan du også støde på begrebet ”blomstringsuniverset”, når der tales om personcentreret omsorg.

Podcast om personcentreret omsorg

I podcasten ”Demensguiden – Blomstringsuniverset” kan du høre om, hvordan du, ved hjælp af personcentreret omsorg, kan være sammen og tale med mennesker, der har en demenssygdom.

I podcasten medvirker Vibeke Drevsen Bach, der er internationalt certificeret underviser og supervisor i Kitwoods teori og omsorgskvalitetssikringsmetode (Dementia Care Mapping).

Hun fortæller om demens set som en rejse fra Jorden til Månen, om Kitwoods teori gennem Blomstringsuniverset, og om hvordan du kan bruge de metaforer og billeder kan bruges i praksis.