Er du pårørende til en døende?

Det kan være specielt at være tæt på en døende. Det kan være krævende og smukt på samme tid. I artiklen her får du nogle råd til, hvordan du kan passe godt på dig selv, mens du er sammen med og passer på den døende.

Bare vær der

Som pårørende til en døende er det mange gange nok, du bare er til stede. Måske føler du, at du skal udrette en hel masse, eller være på en bestemt måde. Men det er ikke sikkert, at det, den døende har brug for, er høj effektivitet og løsning af en masse praktiske problemer.

Tit er behovet bare, at du er der. At du har har tid, ro og rummelighed til samtale og nærvær.

Der findes mange måder at være pårørende på. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mange forskellige måder at være der for den døende på – afhængigt af jeres relation.

Tal også med hinanden som pårørende om jeres forskellige behov, ønsker og muligheder for at støtte og hjælpe.

Læs også: Få råd og svar i Ældre Sagens 'Pårørendeguide'

Pårørende skal også passes på

Når død og sygdom kommer tæt på, skubber mange pårørende egne behov og frustrationer i baggrunden. Men som pårørende er man også sårbar og kan have brug for hjælp og støtte i svære stunder.

Det kan derfor være en idé at undersøge mulighederne for psykologstøtte eller få støtte fra andre personer, som man har tillid til.

Læs om Ældre Sagens Facebook-gruppe "Netværk for alle os, der er pårørende"

Bed om praktisk hjælp

Inddrag dit netværk i løsning af de praktiske opgaver. Som nærmeste pårørende er din tid bedst brugt på kærligt nærvær og samtaler om det, der ligger den døende allermest på sinde. Fx beslutninger om livsforlængende behandling eller ej, om emner, der tynger den døendes sind og om minder og det levede liv.

Læs også: En pårørendefuldmagt kan hjælpe dig

Forsøg også at inddrage den døendes venner og andre, som står den døende nær, så du ikke er eneste person, der kan være til stede og give nærvær og tryghed. Det kan blive en meget tung opgave for dig at stå alene med, hvis forløbet strækker sig over en lang periode. 

Søg eventuelt om orlov

Du kan søge om plejevederlag, hvis du vil passe et nærtstående familiemedlem, som er døende. Plejevederlag gør, at du eksempelvis kan kan gå ned i tid for at passe den syge og blive økonomisk kompenseret for det. Det gælder også, selvom du ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet længere. Som lønmodtager, har du ret til orlov i den periode, du får udbetalt plejevederlag.

Indtil videre kan du ikke få plejervederlag, hvis den døende bor på plejehjem eller er på hospice.

Læs mere om plejevederlag i håndbogen "Værd at vide"

I praksis bliver du ansat af kommunen med løn, indtil plejeforholdet er slut. Du kan modtage plejevederlag op til 14 dage efter, at din nærtstående er død. Hør nærmere om reglerne hos din kommune eller hos Ældre Sagens rådgivning.

Læs om aflastning og afløsning i håndbogen "værd at vide"

Få hjælp af en frivillig våger

Det er muligt at få hjælp og støtte fra frivillige vågere, der sidder hos døende i den allersidste tid.

Vågerne sidder både hos døende, som ingen pårørende har og hos døende, hvor de pårørende har brug for et hvil. Det kan fx være om aftenen eller natten.

Bor du langt væk fra den døende, eller har du et arbejde, du skal passe, så kan støtten fra en våger også være særdeles kærkommen.

Læs mere om Ældre Sagens vågetjeneste

Bevar respekt og værdighed

Det er rigelig svært at være alvorligt syg eller ligefrem have fået et bud på, hvor længe livet vil vare. I sådan en situation har den døende brug for omsorg og forståelse.

Så vær bevidst om at være der og hjælpe og trøste – uden at have ondt af den døende eller gå ud fra, at vedkommende ikke længere kan tage stilling til vigtige ting om sit eget liv og død.

Forsøg at behandle den døende og jeres relation med respekt og værdighed. Lad eksempelvis en professionel stå for personlig hygiejne og vær opmærksom på grænserne for, hvad der kan føles som grænseoverskridende for den døende.

Tag snakken – hvor er vores grænse?

Vores grænser og blufærdighed er forskellige. Tag derfor en ærlig snak om, hvor jeres grænser går. Både individuelt og i jeres relation. De kan være forskellige alt efter, om I er ægtefæller, gamle venner eller kærester.

Grænsen mellem børn og forældre er også vigtig at lokalisere og respektere. Den kan fx gå ved personlig hygiejne. At skifte ble på sine forældre kan være grænseoverskridende for både børn og forældre.

Tal med hjemmeplejen og spørg om mulighederne for praktisk hjælp. Hvad har de af hjælpemidler i forhold til jeres konkrete, praktiske behov? Vær realistisk – et sygdomsforløb tærer også på dine kræfter som pårørende.

Læs mere om hjemmesygepleje i håndbogen "Værd at vide"

Tal om døden

Døden kan være svær at tale om for de fleste – men tal om det, selvom det er svært. Det kan give ro at tale med den døende om hans eller hendes ønsker til organdonation og livsforlængende behandling samt om det praktiske i forbindelse med begravelsen, musik og blomster.

Men tal også om de følelser, du får, når du tænker på døden. Det er ofte det, vi fortier, der vækker til uro. 

Læs også: Sådan får du pleje på et hospice

Vær fintfølende

Den gode samtale om død, sygdom, angst og følelser handler om fingerspidsfornemmelse, empati og medfølelse – ikke medlidenhed.

Den døende kan have mange følelser i klemme, og du skal gerne hjælpe med dine samtaler og ikke efterlade den døende med en følelse af at være alene med sine tanker og frygt. Men lad ikke frygten for at sige noget forkert holde dig tilbage. Det er vigtigt, I taler sammen om de svære ting i denne tid.

Brug din menneskelige forståelse – mærk den døende. Lad dem selv sætte ord på, hvad de ønsker – og hvordan de ønsker din omsorg.

Lad den døende give videre

Lad den døende give ting og historier videre til de næste generationer. Det er voldsomt at skulle afslutte et liv, og det kan føles rart at sørge for, at netop dén person får lige netop denne ting med sig sammen med historien om den. På den måde føler den døende sig ikke ”afviklet”, kørt væk og snart glemt - men videreført og husket.

Læs mere om, hvad du kan få ud af at være med i en sorggruppe