Her kan du få hjælp og støtte
Der findes mange gode tilbud til pårørende. Vi har samlet nogle af de forskellige aktiviteter og værktøjer her.
Læs også: Få råd og svar i Ældre Sagens 'Pårørendeguide'
Få hjælp af en pårørendevejleder
En pårørendevejleder er en kommunalt ansat medarbejder, der arbejder med at støtte og rådgive pårørende.
Pårørendevejledere kender kommunens tilbud og kan derfor vejlede dig om mulighederne for fx aflastning, orlov og hjemmehjælp.
Ikke alle kommuner har en pårørendevejleder. Du kan kontakte din kommune og høre mere.
Kursus for pårørende
Hvis du hjælper en forælder eller ægtefælle i hverdagen, kan du have brug for at tackle nye udfordringer og opgaver. Det kan du lære på et af de kurser som mange af landets kommuner udbyder.
Kurset hedder "LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende". Kurset består af 7 moduler med forskellige temaer og man møder andre pårørende.
Du kan også tage kurset online.
Læs mere om online kurset "Lær at tackle"
Rådgivning til pårørende
Du kan ringe til Ældre Sagens socialrådgivere og jurister og få svar på dine spørgsmål om plejehjem, aflastning, hjemmehjælp mv.
Du kan også få sparring og hjælp til at træffe de rigtige beslutninger — store som små.
Rådgivningen og telefonopkaldet er gratis.
- Telefon
70 89 00 81 - Åbningstider
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10.00-14.00
Torsdag kl. 14.00-18.00
Læs om Ældre Sagens rådgivning til pårørende
Facebook-gruppe for pårørende
Mød andre pårørende, stil spørgsmål og del dine erfaringer, sorger og glæder i Ældre Sagens Facebook-gruppe: Netværk for alle os, der er pårørende.
Det er gratis og uforpligtende at være med. Gruppen er lukket, og Ældre Sagen monitorerer den og sørger for at holde den gode tone.
Læs mere: Ældre Sagens Facebook-gruppe "Netværk for alle os, der er pårørende"
Få støtte i din lokale afdeling af Ældre Sagen
Ældre Sagens frivillige i lokalafdelingerne rundt om i hele Danmark står bag en lang række forskellige aktiviteter, tilpasset ældre og pårørende.
Lokalafdelingerne har mange forskellige tilbud, der måske er relevant for dig, din ægtefælle eller dine forældre. Aktiviteterne varierer fra afdeling til afdeling.
Her er et udpluk af nogle af de mange muligheder:
- Pårørendegrupper- og temaaftener
- Sorg- og livsmodsgrupper for efterladte
- Bisiddere og vejledere
- Besøgsven
- Besøgsven med hund
- Demensaflastning – få tilknyttet en frivillig, som kan give lidt luft i hverdagen
- Gå-med-ven og motionsven
- Hjælpende hånd – praktisk hjælp i hjemmet
- Ledsageordninger
- Plejehjemsven
- Tryghedsopkald
- Vågetjenesten – i hjemmet, på plejehjem og på hospitalet
Find Ældre Sagens lokalafdelinger her
Du kan finde gode råd til pårørende i Ældre Sagens udgivelser "Pårørendeguide", "Ældre Sagens demensguide" og bogen "300 gode råd til pårørende om plejehjem".