Gode råd om orlovsmuligheder

Du har mulighed for at få bevilget orlov, hvis du er pårørende til en, der er betydeligt handicappet, alvorligt syg eller døende, så du kan hjælpe med at passe personen. 

Der findes to former for orlov:

• Omsorgsorlov er aktuel for dig, der er pårørende til en person, der er alvorligt syg eller har et betydeligt handicap. Du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet for at få omsorgsorlov. Du kan få orlov i op til seks måneder, til at passe den syge, og vil imens få 25.138 kr. om måneden i løn fra kommunen. 
• Orlov til pasning af døende. Her får du orlov til at passe den døende person i hans eller hendes sidste tid. Der er ingen  tidsbegrænsning på orloven. Du vil modtage det, der hedder plejevederlag under din orlov. 

Ved begge former for orlov vil der stadig være hjemmehjælp og hjemmesygepleje, hvis den syge eller døende er visiteret til det. 

I afsnittene herunder kan du læse om forskellen på de to typer orlov, hvad kriterierne er for at få dem, og hvordan du søger. 

Omsorgsorlov

Hvad er omsorgsorlov?

Omsorgsorlov er relevant for dig, som er pårørende til et menneske med et betydeligt handicap, eller som er alvorlig syg. En alvorlig sygdom kan være en kronisk eller langvarig uhelbredelig sygdom som demens, cancer, alvorlige hjertelidelse, men hvor personen ikke er døende. Et betydeligt handicap vil sige, at have en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.   

Ved omsorgsorlov kan du få op til seks måneders orlov til at passe den syge. Orloven kan forlænges med op til tre måneder i særlige tilfælde. 

For at få bevilget omsorgsorlov er det en betingelse, at alternativet til pasningen er døgnophold udenfor hjemmet eller er svarende til et fuldtidsarbejde. 

Du kan læse mere om omsorgsorlov i håndbogen "Værd at vide" 

Hvem kan søge omsorgsorlov? 

Som pårørende behøver du ikke have familiære bånd til den syge for at være bevilget omsorgsorlov. Du skal bare være det, der kaldes "nærtstående". Det kan altså også være en nær ven eller veninde, der har brug for hjælp. 

Du skal være tilknyttet arbejdsmarkedet for at få bevilget omsorgsorlov. Det vil sige, at du skal være lønmodtager, dagpengemodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsledig. Modtagere af kontanthjælp kan være berettiget, hvis kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan anses for at være opfyldt. 

Som lønmodtager har du ret til at få omsorgsorlov, og din arbejdsgiver kan derfor ikke sige nej, hvis kommunen har bevilget orlov.

Du ansøger om omsorgsorlov i den kommune, hvor den syge bor. Kommunen skal give dig rådgivning og vejledning og tilbyde den nødvendige støtte fx hjælpemidler eller aflastning og afløsning i pasningsperioden.

Får jeg løn under omsorgsorlov? 

Du får en fast sats på 25.138 kr. om måneden i løn af kommunen, som du er ansat af under din omsorgsorlov. Kommunen skal som arbejdsgiver betale sin andel at ATP, feriepenge og pensionsbidrag.

Du udarbejder i samarbejde med kommunen en ansættelsesaftale, hvor ansættelsesvilkår som bl.a. periodens længde, arbejdsopgaver og opsigelsesvarsel er beskrevet.

Hvis den syge dør, mens du har orlov, afbrydes ansættelsen. Sker det, skal kommunen udbetale løn til dig i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret af ansættelsen finder sted. Ansættelsen kan også afbrydes, hvis du selv bliver syg eller grundet andre personlige forhold. Her gælder samme regler.

Læs en uddybning af regler og de forskellige satser i håndbogen ”Værd at vide”

Plejevederlag TIL PASNING af døende

Hvad er plejevederlag? 

Plejevederlag er for dig, der er pårørende til et menneske, der er døende, og som du ønsker at pleje i hjemmet i den sidste tid.

For at du som pårørende kan søge plejevederlag, skal den døende have fået prognosen 'kort levetid' af lægen, og den medicinske behandling skal være udsigtsløs.

Fokus skifter fra behandling til omsorg og lindring. For at få bevilget plejevederlag, skal der være behov for pleje og omsorg, og både du og den døende skal have et ønske om at indgå i ordningen.

Kommunen vurderer i forbindelse med ansøgningen, om du kan løfte opgaven. Husk også selv at mærke efter, om du som pårørende har overskuddet, tiden og ressourcerne til at pleje den døende. 

Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomme, og kan være aktuel fx i forbindelse med fremskredne sygdomme som kræft, lungesygdomme og hjertesygdomme. 

Du kan søge plejevederlag på fuldtid eller deltid. I kan også være flere pårørende, der deles om plejen. 

Hvem kan søge plejevederlag? 

Du skal være det, man kalder ’nærtstående’ til den døende, for at kunne få plejevederlag. Nærtstående betyder, at du ikke nødvendigvis behøver at have et familiært forhold til den døende. Du kan altså også søge om plejevederlag, hvis en nær ven eller veninde er døende.

Du kan få plejevederlag, uanset om du er i arbejde, folke- eller førtidspensionist, hjemmegående, studerende eller kontanthjælpsmodtager. Hvis du modtager en offentlig ydelse fx folkepension eller efterløn, træder plejevederlaget i stedet for den ydelse.

Du ansøger om plejevederlag i den kommune, hvor I ønsker plejeforholdet etableret. Det er den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, som udbetaler plejevederlag. 

Du kan ikke få bevilget plejevederlag, hvis den døende bor på plejehjem, i plejebolig eller er på hospice. 

Hvad får jeg udbetalt i forbindelse med plejevederlag? 

Som plejer vil du modtage det, der hedder et plejevederlag. Hvis du er i arbejde og mister en arbejdsindtægt, svarer plejevederlaget til 1,5 gange af det sygedagpengebeløb, du ville have ret til i tilfælde af egen sygdom – dog højst 190,34 kr. pr. time.

Hvis du ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet og er fx pensionist eller hjemmegående, vil du få udbetalt et basisbeløb på 17.633 kr. om måneden. Beløbet træder i stedet for anden offentlig forsørgelsesydelse.

Ved plejevederlag er der ikke tale om et ansættelsesforhold ligesom ved omsorgsorlov, men et vederlag. Der optjenes ikke ret til feriepenge, da der ikke er tale om et egentligt ansættelsesforhold. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at du bevarer dine øvrige rettigheder på din arbejdsplads. Fx muligheden for at opretholde pensionsordning osv.

Der er ingen tidsbegrænsning på plejevederlaget. Når plejeforholdet afsluttes fx ved dødsfald, ophører retten til plejevederlag. Retten til plejevederlag bevares i 14 dage efter dødsfaldet.

Kommunen kan beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis de vurderer at pleje i hjemmet ikke længere er hensigtsmæssigt, fx ved indlæggelse. I det tilfælde ophører dit plejevederlag.

Læs mere om plejevederlagets størrelse i håndbogen ”Værd at vide”