Pårørende til en i ventesorg – sådan hjælper du bedst

Læsetid: 3-5 minutter

--------------------------

Det kan være hjerteskærende at være tæt på en, der er i ventesorg. Samtidig kan det også være svært at vide, hvordan du bedst støtter personen.

Du kan ikke tage sorgen over det, der er på vej, væk fra det menneske, der er i ventesorg. Men du kan prøve på at være en god støtte i processen.

Som pårørende til et menneske, der er syg, kan der være mange krav. Den pårørende er måske den nærmeste til at hjælpe den syge med alt det praktiske ved lægebesøg, kontakt til læger, operationer, hospitalsindlæggelser, besøg, indkøb, rengøring, hygiejne og meget mere. Samtidig skal de være en mental støtte for den syge, der formentlig er bange, kede af det, vred og måske har smerter.

Alle de opgaver kan tære – og så kommer sorgen over situationen oveni. Derfor kan et menneske i ventesorg have behov for støtte og opbakning udefra.

Her får du en række konkrete råd til, hvad du som ven eller pårørende til en i ventesorg kan gøre.

1. Der findes ingen rigtig måde at støtte på

Husk på, at alle mennesker er forskellige - også dem i ventesorg. Der findes ikke en formel, du kan gå ud fra og på den måde gøre det rigtige, når du gerne vil støtte en i ventesorg.

Det er vigtigt at anerkende, at alle pårørende er forskellige, og at der derfor ikke kan gives et entydigt svar på, hvordan du støtter bedst.

2. Vær ventilen i hverdagen

Du kan give mental og følelsesmæssig støtte i forløbet. Start med at spørge, hvordan det går – ikke kun med den dødende, men også med ham eller hende, der står på sidelinjen. Vis, at du er en støtte i deres hverdag og er der til at give kram, kærlighed og læsse af for alt det, der fylder.

Det kan også være, at personen i ventesorg har brug for mere end kram og trøstende ord – noget der kan få tankerne væk fra situationen – du kan fx tage personen med i biografen, på gåture eller dyrke motion, som løfter både humør og fysik.

Du kan sørge for en lille weekendtur, arrangere morgenmad med vennerne, eller planlægge noget rart, som du ved vil blive værdsat.

3. Bliv ved med at tilbyde nærvær og samtale

Du skal ikke forvente, at personen i ventesorg fortæller løs om tanker og følelser, der tynger, hver gang du spørger. Det er ikke altid, der er overskud til at snakke om situationen.

Siger personen i ventesorg ”nej tak” til at snakke, så forvent ikke, at de ringer en anden dag for at gøre det. Han eller hun har ofte ikke overskud til selv at række ud.

Selvom den pårørende siger nej tak til en snak den ene dag, så betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende ikke gerne vil snakke en anden dag.

Det vil derfor være fint, om du forsøger at skabe mulighed for en samtale på et senere tidspunkt.

4. Tro ikke at personen passer på sig selv

Selvom du siger til den pårørende i ventesorg, at han eller hun skal passe på sig selv, er personen i ventesorg ikke nødvendigvis i stand til det.

Fokus er på den syge, så det kan være svært at mærke sine egne behov. Derfor er det vigtigt, at du proaktivt tilbyder din hjælp og støtte, fordi personen i ventesorg kan have brug for, at andre drager omsorg for ham eller hende, da størstedelen af vedkommendes tid ofte går med at passe på den syge.

5. Giv plads til de skamfulde tanker

Vær opmærksom på de tab, personen i ventesorg oplever undervejs i forløbet – tal om disse tab og det, der har forandret sig allerede.

En anden samtale med den pårørende kan handle om følelser af utilstrækkelighed, skyld over at være den, der lever videre- og skam over at ønske sin kære død, fordi situationen er uudholdelig.

Mange pårørende oplever, at de ikke kan overskue at miste, men heller ikke, at situationen bliver ved med at stå på.

6. Hjælp til praktiske ting

Når et menneske skal miste en, de har kær, kan det være stressende at skulle tænke på praktiske ting, fordi behovet for samtaler og nærvær med den døende, er i fokus.

Her kan du som pårørende eller ven til det menneske, der er i gang med at forberede deres mors, fars, brors, mands eller kones død, være en god praktisk støtte – du kan fx hjælpe med madlavning, passe børn, hjælpe med at forstå regler omkring plejeorlov, køre til og fra lægen eller noget andet, hvor du kan bidrage med noget i hverdagen.

Du skal ikke forvente at blive spurgt, om du vil hjælpe, så træd til og spørg den pårørende, hvor der kan være et behov.