Opgør med ulighed i sundhed

Voksne med færre økonomiske ressourcer eller kortere uddannelse har dårligere helbred og kortere levetid end andre med bedre økonomi og længere uddannelse. Det har også betydning, hvor man bor.

Knap så megen opmærksomhed er der på, at uligheden også fortsætter ind i alderdommen.

Men ulighed i sundhed er et faktum, også blandt ældre.

Ældre Sagen finder det bekymrende, og mener, at uligheden skal stoppes.

Det er tydeligt, at der er en social og geografisk skævhed i befolkningen, og at der blandt ældre med færre økonomiske ressourcer er øget risiko for at have brug for både sundhedsvæsenet og ældrepleje.

Ældre Sagen kæmper på den baggrund for at sikre ældre med flere sygdomme en værdig pleje og behandling.

Læs om transport til læge og genoptræning

Ulighed bliver tydelig, når behandling flyttes ud

Ældre patienter bliver i stigende grad mødt med brugerbetaling, når behandling flyttes fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen i kommunerne.

Det er helt urimeligt og harmonerer dårligt med, at dem, der har højest risiko for at være i behandling, er dem med færrest midler.

Ældre Sagen kæmper desuden for krav til ensartet faglig kvalitet for behandling, uanset hvor man bor.

Social ulighed er tydelig

De samlede sundheds- og hjemmeplejeomkostninger stiger med alderen, for sandsynligheden for at få brug for hjælp og behandling stiger med alderen.

Men det betyder ikke, at alle ældre har lige meget brug for pleje og behandling.

Det er dokumenteret, at forbruget af sundheds-og hjemmeplejeydelser for 65+-årige er socialt ulige fordelt.

Det betyder, at mænd, enlige, kortuddannede og personer med lav indkomst har højere samlet forbrug af hjemmepleje og sundhed end kvinder, ægtepar/par i øvrigt, højtuddannede og personer med høj indkomst (målt som samlede gennemsnitlige omkostninger pr. person og højere sandsynlighed for et højt forbrug).

Samtidig har kortuddannede med lav indkomst øget risiko for et dårligt helbred, herunder også øget risiko for at lide af flere samtidige sygdomme.

Restlevetiden for 65-årige med længere uddannelse forventes at være godt fire år længere end for 65-årige med grundskoleniveau.

Den sociale ulighed i sundhed udviskes med alderen - det tyder på, at dem med dårligst helbred dør i en tidligere alder.

Også når man spørger i befolkningen ses uligheden: Enlige, personer med kort uddannelse og lav indkomst vurderer deres helbred dårligere end personer i parforhold og med lang uddannelse og høj indkomst.

Læs Ældre Sagens Fremtidsstudie om befolkningens selvvurderede helbred.

Geografisk ulighed er tydelig

Der også en geografisk ulighed, især for brugen af sundhedsydelser. Populært sagt, jo længere ud på landet man bor, des mindre er forbruget. Og det kan ikke tolkes sådan, at ældre i landområder har bedre helbredstilstand. 

Den geografiske ulighed i sundhed ser derimod ud til at blive endnu tydeligere blandt de ældste ældre.

Ældre i landområder har altså mindre forbrug af behandling end ældre i bymæssigt miljø. Det kan hænge sammen med at kørsel til behandling er en barriere for at deltage i behandling.

Derfor arbejder Ældre Sagen for, at kørsel til og fra behandling tilbydes med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Læs VIVE's undersøgelse af sundheds-og hjemmeplejeydelser