Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Sundhedsvæsen

Ældres sundhed og særlige behov i sundhedsvæsenet

Sundhedsreformen skal hænge tæt sammen med ældreplejen

Regeringens udspil til sundhedsreform viser flere gode takter - men den helt store mangel er, at opgaver, økonomi og ledelse ikke samles hos én myndighed.

Ældre Sagen har oplistet 7 konkrete områder, hvor regeringens udspil til sundhedsreform skal forbedres, hvis vi skal sikre en god reform for landets ældre.

Stil krav og skab sammenhænge – kvalitet kommer ikke af sig selv

Ældre Sagen er bekymret for, at ældre ikke kommer til at mærke konkrete forbedringer, så længe politikerne på Christiansborg ikke stiller konkrete krav til, hvordan samarbejdet mellem regionen og kommunen skal forløbe.

Regeringen valgte nemlig ikke at samle sundheds- og ældreområdet under samme myndighed. Dermed risikerer ældre mennesker stadig, at der ikke er sammenhæng i deres forløb fra forebyggelse til behandling, pleje og genoptræning, fordi ansvaret for opgaver, ledelse og økonomi ikke ligger under samme myndighed.

Så nu handler det for samtlige partier i Folketinget om at stille krav til samarbejdet mellem myndighederne i lovgivningen.

Det er bl.a. afgørende, at der bliver sat ind med en tidlig forebyggende indsats i hjemmeplejen, så vi kan forebygge indlæggelser og undgå kassetænkning.

Ældre Sagen har flere områder, hvor vi mener, der skal stilles krav:

Stil krav om helhedspleje, tidlig forebyggende indsats, sammenhæng og kvalitet:

  • Klare krav til forebyggelse og helhedspleje.
  • Pakkeforløb til ældre med multisygdomme skal prioriteres.
  • Egen læge skal kunne visitere til både regionale og kommunale tilbud.
  • Uddannelse af flere ældrelæger og geriatriske hjemmebehandlingsteams.
  • Kvalitet og tryghed til patienter på sundheds- og omsorgspladser.
  • Klart ansvar for, hvem der udleverer og har udgiften til hjælpemidler og behandlingsredskaber.
  • Patientrettigheder skal udvikles og ændres, så det følger med, når behandlingen flyttes.

Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre mennesker har brug for sammenhæng, koordinering og høj kvalitet i behandling, pleje og genoptræning, når sygdom rammer.
Læs hele mærkesagen om sundhedsvæsenet

Sidst opdateret 17.10.2024