Inspiration til træningsøvelser på din gåtur
Et bord-bænkesæt er et alsidigt redskab til at styrke forskellige muskelgrupper. Her er 9 øvelser, du let kan udføre.
Du har måske en fantastisk træningsmulighed i nærheden af dig, som gør det let for dig at træne i hverdagen, når du har et kvarters tid til overs.
Bord-bænkesættet er ideelt til træning
Hvis der er et bord-bænkesæt i din gård eller i parken, har du et godt redskab til at udføre enkle øvelser, der kan gøre en mærkbar forskel i dit helbred og trivsel.
Karin Schultz, der er Ældre Sagens sundheds- og idrætskonsulent, viser dig herunder 9 øvelser, der træner forskellige muskelgrupper – og som du let kan udføre ved et bord-bænkesæt.
Styrkeøvelser til alle niveauer
Øvelserne kan varieres i intensitet alt efter hvor meget, du kan klare. Og du behøver ikke at lave alle øvelser på en gang – vælg de øvelser, du har lyst til lige nu, og gem resten til næste gang, du kommer forbi bord-bænkesættet.
Husk at varme op
Før du går i gang med øvelserne, skal du huske at varme op. Fx ved at gå eller cykle en kortere tur.
Hvis du vil lave flere øvelser, er en god idé at lave øvelserne enkeltvist, adskilt af gang eller cykling. På den måde varierer du din træning, og du holder kroppen varm.
Se videoer med træningsøvelser: